Pimpede fuldkorns foccacia og pølsehorn med spicy karry-ketchup

Sprøde blomkålsdeller med forårsløg og parmesan

Sprøde blomkålsdellerLigner det her også en klassisk frikadelle for dig? Jamen så kan du godt tro om igen. Jeg er nok sådan en person, der kan beskrives som en rigtig delle-entutiast. Jep. Jeg er vild med alt fra klassiske frikadeller eller de græske af slagsen, kyllingefrikadeller og fiskefrikadeller til vegetariske deller. Sådan en saftig rund delle, stegt sprød på en varm pande – det er altså bare godt! Jeg sendte en snap til min far, da disse blomkålsdeller blev lavet i køkkenet, og han svarede tilbage: “Er det frikadeller?” 🙂

Men nej, ingen klassiske kød-frikadeller i denne omgang. Til gengæld står menuen på blomkålsdeller med forårsløg, parmesan og lidt paprika og chili. De er saftige indeni og sprøde udenpå, præcis som en delle skal være, og så er de nærmest lige så gode kolde dagene efter. Madpakken er dermed reddet, hvis du laver en stor portion. Bare et tip herfra. Spis dem med tilbehør/salat og på en rugbrødsmad eller i en sandwich dagen efter. Hvis du er lige så vild med deller, som jeg, så find mange flere varianter lige her.

Behind the scenesJeg startede faktisk med at ville lave blomkålsvafler, men mit vaffeljern ville slet ikke arbejde med dejen. Jeg måtte i stedet skrabe den halvbagte dej ned til resterne af den ubagte og stege dem som deller på panden i stedet for. Det er jeg nu alligevel ret glad for, at jeg gjorde. Men jeg bliver nødt til at kaste mig ud i endnu et forsøg med vaflerne snart!

Læs også: Vegetariske rødbedebøffer med feta / Sprøde tundeller med gulerødder / Krydrede lammedeller med spinat

Sprøde blomkålsdeller Sprøde blomkålsdeller Sprøde blomkålsdeller

Sprøde blomkålsdeller med forårsløg og parmesan (ca 12 stk)

  • 300 g blomkål
  • 4 forårsløg
  • 1 stor håndfuld groftrevet parmesan (eller lignende ost)
  • 1 stort æg
  • 0,75 dl fuldkornsmel
  • 2 store spsk hvedemel
  • 2 dl mælk
  • et pænt drys paprika + chiliflager
  • salt
  • 1 spsk smør + 1 spsk olivenolie

 

Så nemt er det: Start med at rive blomkålet groft på et rivejern. Skær ender af forårsløg og hak dem fint. Rør blomkål, forårsløg, groftrevet parmesan, æg, mel, mælk og et pænt drys paprika, chiliflager og salt sammen. Lad dejen trække i 5 minutters tid. Hvis dejen virker for tynd, kan du tilsætte en smule mere mel (konsistensen skal minde om en lidt tyndere frikadellefars).

Opvarm en pande til middel-høj varme og smelt smør og olie på. Form farsen med en ske og steg dellerne et par minutter på hver side, så de bliver sprøde. Skru ned til lav varme og giv dem et par minutter mere på hver side, til de er gennembagte. OBS de kan stadig være en smule blødere i midten end en almindelig frikadelle, men de sætter sig en smule, når de køler ned.

 photo Signature_zpsd4755eed.jpg
   

4 kommentarer

  • Yum, det er jo nærmest mini-osteomeletter med grønt. Det må prøves (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Haha sådan en beskrivelse var jeg aldrig selv kommet op med. Men det passer faktisk meget godt, med en masse blomkål 😉
      Tak Anne!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annika Slaatto

    De bedste vege-deller! Virkelig sygt gode! Selv min meget kødelskende kæreste var imponeret 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Bartels

      Ej hvor er det dejligt at høre Annika! Jeg bliver vist også nødt til at lave en portion meget snart igen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pimpede fuldkorns foccacia og pølsehorn med spicy karry-ketchup