
Velkommen til denne madplan uge 25. Måske du er endt her, fordi du er blevet videreført fra Instagram, måske du selv har fundet madplanen, eller måske du på andre måder er faldet over den. Jeg håber, at du bliver inspireret til nye eller gamle favoritter – der er nemlig en hel del gode ting på menuen denne uge.
Denne madplan er til dig, der leder efter inspiration til næste uges menu. Du kan enten vælge at følge madplanen fuldt ud med den tilhørende indkøbsliste, eller du kan udvælge de retter, der passer jer bedst, eller dem I mest har lyst til. Det fungerer sådan, at du nemt kan skrue op og ned efter, hvor mange der spiser med den dag og så få en indkøbsliste, der matcher det.
Madplan uge 25
I denne uge får du 2 dage med kød, en med fisk og tre vegetariske dage. Råvarerne er udvalgt så vidt muligt efter sæson, og jeg forsøger at mindste madspild ved at lade råvarer gå igen og ved altid at lade søndag være tøm køleskabet dag. Her kan du lave pizza, pasta, tærte, risotto eller andet med de rester, der er tilbage fra ugen, der er gået. Hvis denne madplan uge 25 ikke er din favorit, kan du altid se alle tidligere madplaner.
Menuen for denne uge står helt konkret på rugbrødssandwich med varmrøget laksesalat, marry me chicken, blomkålsdeller med kartoffelsalat, røsti med parmaskinke og cremefraiche med stegte asparges og sidst men ikke mindst pita med blomkålsnuggets, haydari dip og grønt. Haps – jeg glæder mig allerede.
Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter eller følger denne madplan uge 25. Jeg vil elske at følge med!
Skal du lave noget lækkert i weekenden? Det er jo issæson, og vejret ser perfekt ud til det i weekenden. Har du en ismaskine, var jeg gået med en kaffeis med oreos og hvis du ikke har, så prøv min bounty is – den kræver ingen ismaskine.
