Madplan uge 24

Madplan uge 24

Sommeren er her endelig, og jeg ved ikke med dig, men uha hvor jeg glæder mig til nye kartofler, rabarber, jordbær, asparges og ærter og grillaftener udenfor. Det bliver godt. I denne madplan uge 24 har jeg sammensat lidt forskelligt af det, jeg havde lyst til. Apargestærte, peanutbutternudler, fiskeburger og thai beef salad.

Denne madplan er til dig, der leder efter inspiration til næste uges menu. Du kan enten vælge at følge madplanen fuldt ud med den tilhørende indkøbsliste, eller du kan udvælge de retter, der passer jer bedst, eller dem I mest har lyst til. Det fungerer sådan, at du nemt kan skrue op og ned efter, hvor mange der spiser med den dag og så få en indkøbsliste, der matcher det.

Madplan uge 24

I denne uge får du en med kød, en med fisk og fire vegetariske dage. Råvarerne er udvalgt så vidt muligt efter sæson, og jeg forsøger at mindste madspild ved at lade råvarer gå igen og ved altid at lade søndag være tøm køleskabet dag. Her kan du lave pizza, pasta, tærte, risotto eller andet med de rester, der er tilbage fra ugen, der er gået. Hvis denne madplan uge 24 ikke er din favorit, kan du altid se alle tidligere madplaner.

Menuen for denne uge står helt konkret på omelet med karamelliserede rødløg, spinat og gedeost, aspargestærte med gedeost og dild, nudler med grønt og peanutbutterdressing, thai beef salad og fiskeburger med tartarsauce. Haps – jeg glæder mig allerede.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter eller følger denne madplan uge 24. Jeg vil elske at følge med!

Skal du lave noget lækkert i weekenden? Jeg overvejer jo en rabarberkage. Enten denne med hvid chokolade, kokos og ingefær eller måske denne lidt mere klassiske med marcipan og mandler.

Rabarberkage med ingefær, kokos og hvid chokolade
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments