Madplan uge 24

Madplan uge 24

Så er det tid til madplan uge 24. Er jeg den eneste, der labber det gode vejr i mig? Åh hvor jeg elsker, at det er blevet mere solrigt og varmt. Og de lyse aftener. Åh det er godt. Jeg håber også, at du nyder det og har det dejligt. Måske er begyndt at spise nogle af alle de gode sager, som sommeren byder på?

Denne madplan uge 24 kan du følge fuldt ud, men du kan også lade dig inspirere eller bare vælge de retter, der passer dig bedst. Husk at du nemt kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med hver enkel dag, og så kan du til sidst printe en komplet indkøbsliste, der medregner, hvor mange der spiser med hver dag.

Madplan uge 24

I denne uge får du to dage med kød, en med fisk og tre vegetariske dage. Ugen sluttes som altid af søndag, hvor der er plads til at tømme køleskabet og lave pizza, pasta, tærte, risotto eller andet med de rester, der er tilbage fra ugen, der er gået. Hvis denne madplan uge 24 ikke er din favorit, kan du altid se alle tidligere madplaner.

Menuen for denne uge står helt konkret på kyllingedeller med krydderurter og jordbærsalat med fennikel og feta, tunsandwich med pesto og tomater, en aspargestærte med gedeost (du kan også bruge alle andre slags ost) og dild, fyldte pastaskaller med ricotta og tomatsauce, nye kartofler med olivenolie og dild med grillpølser og sidst men ikke mindst verdens bedste rødbedetatar med estragonmayo, æble og vesterhavsost. Haps.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med!

Skal du lave noget lækkert i weekenden? Jeg kan virkelig anbefale min opskrift på ahornsirupis med karamelliserede valnødder.

Ahornsirup is med karamelliserede valnødder
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments