Hjemmelavede kammerjunker

Hjemmelavede kammerjunker

Det her er virkelig de bedste kammerjunker, jeg nogensinde har smagt, og så er de oven i købet hjemmelavet. Og som et ekstra plus tager det ingen tid at lave hjemmelavede kammerjunker. De er sprøde og søde med en mild smag af vanilje og kardemomme, og så smager de bare så godt til hjemmelavet koldskål. Server evt. også nogle friske, danske jordbær til – det er virkelig en lækker sommer-ret.

Opskrift på hjemmelavede kammerjunker

Jeg har altid synes, at de kammerjunker, man kan købe i butikkerne, er ret gode, og jeg troede faktisk, at det var sådan en råvare, man bare skulle lade de større producenter producere. Men nu har jeg prøvet at lave dem selv og fundet ud af, at de faktisk er endnu bedre hjemmelavet.

Hjemmelavede kammerjunker
Hjemmelavede kammerjunker 1

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Hjemmelavede kammerjunker

Hjemmelavede kammerjunker

Sprøde, søde og perfekte hjemmelavede kammerjunker med et snert af vanilje og kardemomme. Gør dig selv den tjeneste at lave dem selv til din koldskål. Det er super nemt og smager meget bedre.
5 fra 1 stemme
Antal: 50 stk
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse25 minutter
I alt35 minutter

Ingredienser

  • 110 g hvedemel
  • 25 g grahamsmel
  • 40 g sukker
  • ½ vaniljestang
  • ¾ tsk kardemomme
  • 45 g smør
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 æg

Fremgangsmåde

  • Flæk vaniljestangen og mas vaniljekorn ud i sukkeret.
  • Bland de 2 slags mel, sukker med vaniljekorn, kardemomme og bagepulver sammen i en skål.
  • Smuldr smørret godt i blandingen med hænderne, til dejen smuldrer.
  • Slå ægget i og rør det hurtigt sammen med hænderne. Når dejen er ensartet skal du stoppe med at røre.
  • Tril små, runde kugler af dejen (cirka 6-7 g. pr stk), læg dem på en bageplade med bagepapir og giv dem alle et lille tryk på midten med fingeren, så de bliver flade.
  • Bag dem i cirka 25 minutter ved 150 grader, de skal være sprøde hele vejen igennem, og lad dem køle af.
Del med nogen du holder af
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments