Bananbrød med nutella og hasselnødder

Bananbrød med nutella og hasselnødder

Hvis der er en kage, jeg elsker, så er det banankage. Eller bananbrød om du vil. Forskellen er vel bare, hvilken form den er bagt i? Min kæreste og jeg var i sommerhus for et par uger siden, og da vi skulle pakke til turen, havde jeg et par brune bananer liggende, der bare skreg på at blive brugt. Og det bliver oftest til en af følgende ting hos mig: banangranola, bananbrød/kage, bananpandekager eller frosset ned til smoothies. Denne gang et bananbrød med nutella og hasselnødder.

Luksus bananbrød med nutella

Jeg har i længere tid gået med en ideen om et bananbrød med swirl af nutella i. Og godt med ristede hasselnødder. Jeg har nemlig tidligere lavet et bananbrød med nougat og en banankage med chokoladeganache og hasselnødder, som begge var virkelig lækre. Jeg forestillede mig, at det umuligt kunne være dårligt med bananbrød med nutella så. Svampet bananbrød, godt med blød, smeltende nutella og knasende, ristede hasselnødder. Og det var præcis, som jeg havde forestillet mig. Der er ikke noget bedre end at tage en bid et sted, hvor du møder en lille lomme af nutella. Ikke en dårlig sommerhuskage.

Hvordan skal bananbrød opbevares?

Jeg opbevarer faktisk altid mit bananbrød i en lufttæt pose på køl, fordi jeg godt kan lide, at chokoladen sætter sig. Der holder den sig også saftig i flere dage. Du kan også lade den være på køkkenbordet i op til to-tre dage.

Bananbrød med nutella og hasselnødder
Bananbrød med nutella og hasselnødder
Bananbrød med nutella og hasselnødder

Bananbrød med nutella og hasselnødder

5 fra 1 stemme
Antal: 8 personer
Forberedelse15 min
Tilberedelse35 min

Ingredienser

  • 3 æg
  • 2 dl brun farin
  • 75 g smør
  • 3 bananer (modne)
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 nip salt
  • 3 dl hvedemel
  • 200 g nutella (eller anden chokoladecreme)
  • 100 g hasselnødder

Køkkenudstyr

  • Brødform
  • Elpisker

Fremgangsmåde

  • Rist hasselnødder ved 175 grader i 8-10 minutter, til de begynder at dufte.
  • Lad dem køle en smule og nulr så skallen af med dine hænder. Hak dem groft.
  • Smelt i mellemtiden smørret og mos bananerne.
  • Pisk æg og brun farin luftigt et par minutter og pisk derefter bagepulver, salt, moste bananer og smeltet smør i.
  • Vend hvedemel i og sørg for, at du har en ensartet dej uden melklumper.
  • Vend hakkede, ristede hasselnødder i (gem en lille håndfuld til toppen).
  • Fór en lille brødform med bagepapir og hæld dejen i.
  • Kom klatter af nutella på toppen (så meget du kan få dig selv til) og brug en lille træpind til eller lignende til at swirle (sno) det rundt i et mønster på toppen.
  • Top med resten af hasselnødderne på toppen og bag i cirka 30-35 minutter ved 175 grader.
Del med nogen du holder af
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer er slået til som standard på din kommentar. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments