Grønkålssalat med æbler, dadler og nødder

Grønkålssalat med æbler, dadler og nødder

Det er endelig december måned, og jeg har glædet mig som et lille barn i lang tid. Glædet mig til klementiner, pebernødder, julethe, risengrød og julekalender… Og meget mere! Jeg kunne blive ved, og denne grønkålssalat med æbler, dadler og nødder har jeg glædet mig til at dele.

Grønkålssalat med æbler, dadler og nødder

Den anden dag lavede jeg denne grønkålssalat med æbler, som er super til årstiden, hvor både grønkål og æbler er i sæson. Den sprøde grønkål indeholder en masse gode ting som fibre og vitaminer, og så fungerer den rigtig fint sammen med de saftige æbler, de søde dadler og de ristede valnødder. Salaten kan serveres til kød, kylling eller fisk – hvad jeg serverede den til, kommer I snart til at se på bloggen – eller som madpakke.

Er du vild med denne simple grønkålssalat, så skal du også prøve grønkålssalat med appelsin, dadler og tahindressing.

Sprød grønkålssalat med æbler, dadler og nødder

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Grønkålssalat med æbler, dadler og nødder

Grønkålssalat med æbler, dadler og nødder

Simpel, nem og lækker grønkålssalat med æbler, dadler og ristede nødder. Skøn salat til alt fra fisk, kød og kylling.
4.50 fra 2 stemmer
Antal: 3 personer
Forberedelse15 minutter

Ingredienser

  • 4 håndfulde grønkål (skyllet og fintsnittet)
  • 1 håndfuld valnødder
  • 1 æble (stort)
  • 6 dadler
  • 1 spsk dijonsennep
  • 1 spsk akaciehonning
  • 1 citron (saften)

Fremgangsmåde

  • Rist valnødder i ovnen i 5-8 minutter ved 180 grader og lad dem køle af.
  • Skyl æblet og skær det i tynde skiver.
  • Fjern eventuelle sten fra dadlerne og skær dem i tynde strimler.
  • Rør dijonsennep, akaciehonning og citronsaft godt sammen i en lille skål. Smag til.
  • Kom grønkål i en skål og “kram” dressingen godt rundt i grønkålen med dine hænder, så det bliver fordelt over det hele.
  • Bland også æbler, dadler og de ristede valnødder i og server.
Del med nogen du holder af
4.50 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments