Annonce

Sund snack med dadler, peanutbutter og mørk chokolade

Sund snack med dadler, peanutbutter og mørk chokolade

Dadel peanutbutter bidder med mørk chokolade aka sund snack med dadler. Åh hvor har jeg glædet mig til at dele disse med jer! Én bid og jeg var solgt… Tænk at noget, der er så (forholdsvist) sundt, kan smage SÅ godt. Faktisk så godt, at jeg har lavet dem flere gange siden og netop nu har endnu en portion stående i køleskabet. Jeg har det ofte sådan om aftenen, at jeg har lyst til et eller andet lækkert til min kop the. Er der mon andre derude, der har det som mig? Så jeg besluttede mig for at gå i køkkenet for at lave en lækker snack, der kunne være et sundere alternativ til de søde sager.

Snack med dadler, peanutbutter og chokolade

Som jeg har sagt før, så er jeg jo ret så vild med både peanutbutter og mørk chokolade, så selvfølgelig skulle de spille hovedrollerne i denne snack med dadler. Bunden er blandt andet lavet på dadler og ristede mandler, som er smurt med et lag crunchy peanutbutter og på toppen et tykt lag mørk chokolade. De er super nemme at lave, uden tilsat sukker, glutenfrie og består kun af 6 ingredienser. Og selvfølgelig vigtigst af det hele virkelig lækre!

Opskrift på sunde(re) snacks og kager

Tip: Anden gang jeg lavede dem, rørte jeg peanutbutter op med en rest dulce de leche karamel og et nip havsalt, inden jeg smurte det på bunden, og det smager (også) virkelig godt, skulle jeg hilse at sige. Hvis du er på udkig efter andre sundere søde sager, så kan jeg blandt andet anbefale: dadelkugler med lakridsbananbrød med chokolade og mandler eller sunde kokosmakroner med citron.

Sund snack med dadler, peanutbutter og mørk chokolade
Snack med dadler, peanutbutter og chokolade

Snack med dadler, peanutbutter og chokolade

En lækker og sundere snack bar med dadler, crunchy peanutbutter og mørk chokolade. Perfekt hapser, der kan opbevares i køleskabet og tages frem ved lækkersult.
4.67 fra 3 stemmer
Antal: 18 stk
Forberedelse30 minutter
Frysetid30 minutter

Ingredienser

  • 200 g dadler (friske/juicy)
  • 1 dl mandler
  • 2 spsk god kakao
  • 2 spsk kokosmel
  • 2 spsk peanutbutter (gerne crunchy)
  • 80 g mørk chokolade

Køkkenudstyr

  • Minihakker

Fremgangsmåde

  • Rist mandlerne i ovnen ved 180 grader i 5-10 minutter.
  • Blend mandlerne i en lille blender/minihakker, til det er mellem fint og groft hakket.
  • Kom dadler, kokos og kakao ned til mandlerne og blend, til massen præcis er ensartet.
  • Fordel dadelmassen i en lille beholder foret med bagepapir og sæt den i fryseren i 30 minutter.
  • Smør peanutbutter ovenpå bunden og sæt beholderen tilbage i fryseren.
  • Smelt chokolade over vandmad.
  • Lad den smeltede chokolade afkøle et minut eller to og fordel det over peanutbutterlaget – hæld chokoladen på, så det dækker så meget af peanutbutterlaget som muligt og vip så beholderen fra side til side, så du får fordelt chokoladen ud til alle sider.
  • Kom beholderen i køleskabet, til chokoladen er stivnet og skær dem så ud i mundrette stykker. Opbevar i lufttæt boks på køl.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments