Honningbagt laks med sprøde nødder

10. marts 2015

Honningbagt laks med sprøde nødderJeg må nok indrømme, at jeg er en ret stor fan af denne lækre fisk – der er ikke meget, der slår et simpelt stykke frisk, ovnbagt laks. Det er en ret fed fisk, der er rig på sunde omega 3-fedtsyrer, og den er super anvendelig, fordi den kan bruges i mange forskellige retter. Og jeg synes klart, at honningbagt laks er en af de bedste måder at servere den.

Opskriften på honningbagt laks med sprøde nødder er faktisk oprindeligt min mors ide. Den er virkelig simpel og super lækker. Laksen er smurt med lidt akaciehonning og toppet med grofthakkede hasselnødder, der bliver dejligt sprøde inde i ovnen. Kombinationen af den fede laks med den søde honning, ristede hasselnødder og flagesalt er bare meant to be. Du kan sagtens bruge andre nødder eller kerner som mandler, valnødder eller solsikkekerner. Hvis du ikke kan finde et stort stykke laks, kan du også lave retten med 4 små laksefileter.

Jeg har forresten en lækker rabatkode til dig, hvis du kigger nederst i dette indlæg 😉

Har du brug for inspiration til andre lakseretter, kan jeg anbefale disse:

 

Honningbagt laks med sprøde nødder

Honningbagt laks med sprøde nødder 

  • 1 stor laksefilet, ca. 500-600 gram uden ben
  • 2 spsk akaciehonning
  • en håndfuld hasselnødder (alternativt andre nødder/kerner)
  • salt og peber

 

Så nemt er det: Du kan både vælge at fjerne skindet, men du kan også sagtens lade det blive på. Placer laksen i et ildfast fad med bagepapir. Smør akaciehonningen ud på laksen. Hak hasselnødderne groft og fordel dem oven på den honningsmurte laks. Drys med flagesalt og peber og bag laksen ved 200 grader i cirka 20 minutter, til laksen er netop gennembagt. Husk: hvis du bruger 4 mindre laksefileter, skal de have mindre tid i ovnen.

  • Reply
    Christina Maj
    11. marts 2015 at 7:14

    Det lyder vildt lækkert! Det må jeg snart prøve

    • Reply
      Anna
      11. marts 2015 at 8:17

      Tak Christina – Det er også en ret god kombi 😉
      Jeg håber, at du kan lide det!

Svar