Sund spinattærte med porrer og feta

Spinattærte med porrer og fetaTærter er nok en af mine yndlings retter, jeg kan få til frokost. Tit er tærtedej fyldt med smør, hvilket jeg ikke er helt fan af, og derfor har jeg lavet denne sundere version helt uden smør, men til gengæld med skyr og en smule olie. En spinattærte med porrer og feta.

Det gode ved tærter er, at de kan varieres alt efter, hvad du har i køleskabet, om det så er fisk, kylling, grøntsager eller ost, så kan næsten alt puttes i en frokosttærte. Denne tærte er en vegetarisk version med porrer, frisk spinat og feta, og den er helt perfekt til madpakken eller til aftensmad med en salat som tilbehør.

Find endnu flere opskrifter på tærte lige her.

Spinattærte med porrer og fetaSpinattærte med porrer og feta

Spinattærte med porrer og feta

  • Dej: find nem opskrift og fremgangsmåde lige her
  • Fyld: 2 porrer
  • 2 store håndfulde frisk spinet, skyllet
  • et godt stykke feta, fra blok
  • 4 æg
  • 1,5 dl creme fraiche eller skyr
  • 0,5 dl mælk
  • salt og peber

Så nemt er det: 
Følg fremgangsmåde og opskrift her, til tærtebunden har været i ovnen i 10-12 minutter. Jeg bruger en silikone tærteform a la denne. Lav fyldet imens tærtebunden er i ovnen. Skyl porrerne godt og skær dem i skiver, skyl dem evt. igen for at fjerne al jord. Damp porrerne i 5-10 minutter under låg i en gryde ved svag varme med en smule vand, til de er møre. Pres overskydende vand fra i en si. Damp også spinaten under låg i en gryde med en smule vand, til det er faldet sammen og pres også overskydende vand fra i en si. Pisk æg, creme fraiche/skyr, mælk, salt og peber sammen i en skål. Skær feta i tern.

Kom dampet porrer og spinat på den let bagte tærtebund, fordel fetatern ovenpå og hæld æggemassen udover. Drys med salt og peber og bag tærten i ved 200 grader i 25-30 minutter.

Spinattærte med porrer og feta

Del med nogen du holder af
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer er slået til som standard på din kommentar. Klik på -symbolet for at slå det fra.

6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments