Annonce

Rugbrødsboller med chokolade

Chokorug / Rugbrødsboller med chokolade

Har du smagt Chokorug, også kendt som rugbrødsboller med chokolade, fra Lagkagehuset? De her smager ligesom dem. Chokorug, chokorugboller, rugboller med chokolade eller hvad man nu vil kalde dem, har stået på min to-do liste i et stykke tid, og nu fik jeg lavet dem – nøj de var gode!

Opskrift på rugbrødsboller med chokolade

Chokorugbollerne er simpelthen så lækre. De er saftige og den let syrlige rugbolle sammen med den bitre, søde mørke chokolade passer bare så godt sammen. Du skal være opmærksom på, at de tager 3 dage at lave, men de 2 første dage skal du blot bruge sammenlagt 5 minutter, så det skal bestemt ikke skræmme dig væk. Jeg lover, at det er ventetiden værd, for de er virkelig gode! Spis dem alle i løbet af 2 dage eller frys resten ned. Er du vild med boller med chokolade, så skal du også prøve mine surdejsboller med chokolade eller bløde chokoladeboller med kardemomme.

Tip: du kan sagtens lave halvdelen eller hele portionen uden chokolade, for så passer de perfekt i madpakken. Du kan også tilføje tørrede frugter sammen med chokoladen, det er jeg sikker på vil smage godt.

Chokorug / Rugbrødsboller med chokolade
Chokorug / Rugbrødsboller med chokolade

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med!

rugbrødsboller med chokolade

Rugbrødsboller med chokolade

Lækre, saftige og grove rugbrødsboller med chokolade a la chokorug. Opskriften tager 3 dage at lave, men arbejdstiden er til gengæld lille. Opskriften giver cirka 15 stk.
5 fra 1 stemme
Antal: 15 stk
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse35 minutter
Hviletid2 days

Ingredienser

Dag 1

  • 275 g rugmel
  • 6 g gær
  • 2 dl vand (koldt )

Dag 2

  • 200 g femkorns-bageblanding (se note*)
  • 80 g græskarkerner
  • dl koldt vand

Dag 3

  • 2 tsk groft salt
  • 110 g mørk chokolade
  • 1 håndfuld hasselnødder

Noter

* femkorns-bageblanding består af knækkede rug- og hvedekerner, solsikkekerner,
sesamfrø og hørfrø – hvis du ikke kan få det, kan du selv blande det.
Bollerne er saftige i flere dage og kan efter 3. dag lunes i ovnen i 5 minutter ved 125 grader.

Fremgangsmåde

Dag 1 – en slags surdej

  • Opløs gær i det kolde vand og bland herefter rugmel i. Det er meningen, at det skal være en tæt klump.
  • Kom film over skålen og sæt den i køleskabet til dag 3.

Dag 2 – iblødsætning af kerner

  • Bland femkornsblanding, græskarkerner og koldt vand i en skål.
  • Dæk skålen med film og lad den stå på køkkenbordet til dag 3.

Dag 3 – bagning

  • Bland de udblødte kerner og "surdejen" rigtig godt, til der ikke er nogle klumper af surdej tilbage – evt. i røremaskine eller elpisker med dejkroge.
  • Hak den mørke chokolade groft og bland den i dejen. Dejen skal være klistret.
  • Lav 15 boller/klatter med en ske og læg dem på bageplader med bagepapir.
  • Hak hasselnødderne og drys dem over bollerne.
  • Lad bollerne hæve ved stuetemperatur i en times tid.
  • Bag dem derefter i 35 minutter ved 180 grader varmluft.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
15 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments