Annonce

Madplan uge 38

Madplan uge 38

Er du kommet godt ind i efteråret? Det er jeg. Jeg tror, at september er en af mine yndlingsmåneder på året, fordi der er ekstra meget hygge. Måske også fordi jeg har fødselsdag. Og fordi æbler, græskar og lignende kommer i sæson. Jeg synes godt nok, at det er blevet koldt, og derfor er der også varmende sager på denne madplan uge 38.

Byd velkommen til ugens menu. Jeg laver altid madplanen for ugen og deler den weekenden før, så du har mulighed for at planlægge. Jeg har lavet den som inspiration til dig, og det er op til dig, om du vil følge den fuldt ud eller plukke, som du kan lide det. Et lille tip herfra: Du kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med og derefter printe en indkøbsliste. Det gør det forhåbentligt så nemt som muligt.

Madplan uge 38

Menuen i denne uge består af to dage med kylling og fire vegetariske dage. Søndag står som altid på tøm køleskabet, og der kan du være kreativ med tærte, pasta, pizza eller lignende. Hvis ugens madplan uge 38 ikke er din kop te, så har du altid mulighed for at tidligere madplaner ud. God fornøjelse!

Ugens menu står helt konkret på minestronesuppe med alt muligt godt, blomkålsdeller med parmesan, spidskålssalat med æbler og peberfrugt-fetadip aka. haydari, græskarrisotto med salviepesto, lakselasagne med ricotta og spinat, one pot lasagne på den helt nemme måde og sidst men ikke mindst chicken tikka masala med hjemmelavede naanbrød. Mmmh for en madplan uge 38.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med! 

Skal du bage i weekenden, kan jeg anbefale dig at lave en luksus æbletærte med mazarin og nøddekaramel.

Æbletærte med mazarin og nøddekaramel
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments