Madplan uge 24

Madplan uge 24

Velkommen til ugens farvestrålende menu. En madplan uge 24 der byder på sommermad, farverig mad, velsmagende mad og lækker mad. Menuen for ugen er pescetarisk, faktisk næsten vegetarisk. Der er nemlig smæk på grøntsagerne, og det kan kun blive godt. Derudover er der en ret så lækker sød sag til weekenden nede i bunden af indlægget, som du forhåbentligt kan blive inspireret af.

Jeg har lavet denne madplan som inspiration til dig og ugens menu. Om du vil følge den fuldt ud eller plukke, som du kan lide, er helt op til dig, og hvordan det passer ind. Et lille tip herfra: Du kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med og derefter printe en indkøbsliste. Det gør det forhåbentligt så nemt som muligt.

Madplan uge 24

Menuen i denne uge er faktisk næsten vegetarisk pånær en dag med fisk. Så en pescetarisk menu. Søndag står som altid på tøm køleskabet, og der kan du være kreativ med tærte, pasta, pizza eller lignende. Hvis denne madplan uge 24 ikke er dig, så kan du altid tjekke de tidligere madplaner ud. God fornøjelse!

Ugens menu står helt konkret på tomatrisotto med pesto, den bedste svampelasagne med spinat og estragon, laksetærte med spinat og feta, blomkålsdeller med parmesan og jordbærsalat med fennikel, fyldte pastaskaller med ricotta og tomatsauce og sidst men ikke mindst kartoffelpizza med mascarpone og rosmarin. Mmmh for en madplan uge 24.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med! 

Skal weekenden stå på lækkert hjemmebag, så kan jeg anbefale dig min opskrift på nem jordbærkage.

Jordbærkage
Del med nogen du holder af
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments