Annonce

Madplan uge 2

Madplan uge 2

Så er vi vist kommet godt ind i januar. Jeg er, og det håber jeg, at du også er. I var virkelig glade for min madplan i sidste uge, så jeg håber, at jeg med denne madplan uge 2 kan leve op til det. Jeg har i hvert fald fundet nogle lækre, nemme og sunde opskrifter frem til en menu med lidt af hvert.

Du kan som altid følge madplanen 100% eller bare bruge den som inspiration. Du kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med på den enkelte dag og printe en indkøbsliste, så du kan handle ind til det hele på én gang. Hvis denne madplan uge 2 ikke er dig, så skal du endelig bare kigge på de andre madplaner. God fornøjelse!

Madplan uge 2

Madplanen i denne uge består af 1 dag med kød, 1 dag med fisk og 4 vegetariske dage. Den sidste dag står på tøm køleskabet som altid – så er du klar til en ny uge.

Har du ønsker til fremtidige madplaner? Så skriv endelig en kommentar nedenunder.

Menuen står helt konkret på aubergineruller med mozzarella og tomatsauce, congee med kylling, den bedste vegetar bolognese med linser, en sprød spinattærte med hytteost og pinjekerner, asiatisk marineret laks med smørstegte blomkål med granatæble og saltede mandler og til sidst sprøde ostevafler med cremefraiche, æbler og timian samt en frisk grøn salat. Mums for en omgang madplan uge 2.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Ingen weekend uden noget lækkert vel? Jeg vil anbefale dig at prøve opskriften på verdens bedste brownie. Jeg lover dig, at det måske er den bedste, du har smagt.

Brownie - den bedste opskrift på brownies
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments