Annonce

Lakridssmåkager med syrlig kirsebær-glasur

Lakridssmåkager med syrlig kirsebær-glasur

Jeg lavede en rundspørge på Instagram den anden dag for at få inspiration til, hvad jeg skulle lave i køkkenet næste gang. Og der var rigtig mange af jer, der ønskede flere juleopskrifter og opskrifter på julesmåkager. Det er jeg ret fan af og er derfor gået i køkkenet for at lave disse lakridssmåkager med en syrlig kirsebær-glasur med min dejlige veninde Maria. Brunkager har altid været mine yndlings, men det er også sjovt at prøve noget andet. De er lidt anderledes i forhold til traditionelle julesmåkager, men jeg lover dig, at disse lakridssmåkager er gode. Vi var i hvert fald ret oppe at køre.

Lakridsmåkager: Moderne julesmåkage med kirsebærglasur

Sprøde og søde lakridssmåkager med smør, sukker og alt godt derimellem. Og masser af lakridssmag. Pyntet eller dyppet i en syrlig kirsebær-glasur, der får den fineste lyserøde farve fra kirsebærsauce. Hvis du ikke vil bage alle småkagerne på en gang, kan du lade en af småkagedej-pølserne ligge i fryseren og tage den op, når du er klar til at bage dem. Du kan også have glasuren stående et par dage på køl og først pynte, når de skal spises.

Hvordan opbevarer jeg småkager?

Skal du opbevare dine småkager på den bedst mulige måde, så skal du sørge for, at småkagerne er helt kolde, når du pakker dem væk. Læg dem i en lufttæt æske eller boks. Hvis der er glasur på, kan du med fordel pakke dem i lag med bagepapir i mellem.

Lakridssmåkager med syrlig kirsebær-glasur
Lakridssmåkager med syrlig kirsebær-glasur
Lakridssmåkager med syrlig kirsebær-glasur

Lakridssmåkager med syrlig kirsebær-glasur

Lækre og sprøde småkager – en alternativ julesmåkage med lakrids og kirsebærglasur.
5 fra 1 stemme
Antal: 60 stk
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse10 minutter
Frysetid2 timer

Ingredienser

  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 180 g smør (koldt)
  • 200 g rørsukker
  • 1 æg
  • 20 g lakridspulver
  • 1 nip salt
  • 100 g flormelis
  • 20 g kirsebærsauce (sigtet for hele kirsebær)
  • citronsaft

Fremgangsmåde

  • Si hvedemel og bagepulver og smuldr det kolde smør, skåret i tern, ud i melet med dine hænder.
  • Vend derefter salt, sukker, lakridspulver og æg i til dejen netop hænger sammen.
  • Rul og form forsigtigt dejen til to aflange pølser i 3 cm i diameter og pak dem ind i bagepapir.
  • Kom dem i fryseren til de har sat sig helt – minimum 2 timer.
  • Tag dejen ud af fryseren og skær pølserne i 0,5 cm skiver.
  • Placer dem på en bageplade med bagepapir med lidt plads imellem og bag dem ved 180 grader varmluft i cirka 8-10 minutter – hold øje med dem!
  • Lad dem afkøle lidt på pladen, inden du flytter dem over på en rist for at blive helt kolde.
  • Lav glasur ved at røre flormelis sammen med sigtet kirsebærsauce og lidt citronsaft, til du har en letflydende glasur.
  • Pynt eller dyp de kolde lakridssmåkager i kirsebærglasur og opbevar i en lufttæt boks.
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments