Nem pizza med pesto, gedeost og soltørrede tomater

Nem pizza med pesto, gedeost og soltørrede tomater

Pizza med pesto, gedeost og soltørrede tomater. Så er der sørme nem og sprød og lækker pizza på menuen i dag. Pizza går man aldrig galt i byen med, hvis du spørger mig. Dejen her er grov og nem at røre sammen, skal hæve en time og så er den klar til at blive toppet med yndlingstopping, eller hvad køleskabet nu byder på. Og så skal den bare bages sprød i ovnen. Du behøver ikke at bruge hele din aften i køkkenet, og hele hytten vil selv kunne designe deres egen pizza. Jeg har lavet dem som mini pizzaer – perfekt til madpakke og fryser, men du vil også sagtens kunne lave 2 større pizzaer som fx mine kartoffelpizzaer med ost.

Pizza med pesto og gedeost

Udover en opskrift på en nem, hurtig og grov pizzadej, vil jeg gerne give mit bud på en simpel topping-kombi. En pizza med pesto, gedeost og soltørrede tomater. En simpel løsning for mig, når jeg skal lave pizza. Smør den med pesto, top med gedeost, soltørrede tomater og friske krydderurter. Her vil jeg sagtens kunne tilføje tyndtskårne kartofler, bløde løg og chorizo. Og hvidløgsolie (VIGTIGT. Seriøst hvis du ikke har prøvet det, så skal du i gang med det samme). Men i dag vil jeg gerne holde det simpelt, så opskriften kan bruges som basis.

Nem pizza med pesto, gedeost og soltørrede tomater
Nem pizza med pesto, gedeost og soltørrede tomater
Nem pizza med pesto, gedeost og soltørrede tomater

Pizza med pesto, gedeost og soltørrede tomater

Denne opskrift på pizza med pesto giver 6-9 små pizzaer eller to store. Hævetid
5 fra 1 stemme
Antal: 2 store
Forberedelse20 min
Tilberedelse15 min
Hævetid1 t

Ingredienser

Pizzadej

  • 15 g gær
  • 1 spsk olivenolie
  • 2,5 dl vand (lunkent )
  • 1 spsk groft salt ( eller 1 tsk fint)
  • 200 g ølandshvedemel
  • 200 g hvedemel

Topping

  • 1 glas pesto
  • 20 soltørrede tomater (i olie)
  • 1 gedeost (rulle)
  • frisk timian (eller rosmarin)
  • flagesalt og peber

Køkkenudstyr

  • Kagerulle

Fremgangsmåde

Pizzadej

  • Rør gær ud i vandet.
  • Rør olie, salt og ølandhvedemel i.
  • Ælt hvedemelet i lidt ad gangen og ælt det hele i 5 minutters tid. Gerne i en røremaskine.
  • Lad pizzadejen hæve lunt under et klæde i en time.

Topping

  • Del enten dejen i 2 stykker for store pizzaer eller 6-8 for minipizza.
  • Rul dem tyndt ud på et meldrysset bord og kom dem derefter over på bageplader med bagepapir.
  • Hak soltørrede tomater groft og skær gederullen i tynde skiver.
  • Smør pizzaerne med en tyndt lag pesto og top med soltørrede tomater, gedeost og frisk krydderurter.
  • Drys med flagesalt og friskkværnet peber og bag dem ved 200 grader over-undervarme i cirka 15-20 minutter. Hold øje med dem – bagetiden afhænger af tykkelsen på din dej.
Del med nogen du holder af
Del på facebook
Del på pinterest
Del på email
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer er slået til som standard på din kommentar. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments