Panna cotta med hindbærcoulis og karamel

21. marts 2015

Panna cotta med hindbær og karamelJeg elsker panna cotta! Det er klart en af mine yndlingsdesserter, og nu er jeg klar med en ny version med hindbærcoulis og karamel, og den er virkelig god (hvis jeg altså selv skal sige det) 😉

Panna cotta er en italiensk klassiker, og den er faktisk slet ikke særlig svær at lave. Jeg er helt vild med den bløde, søde og cremede panna cotta med små, fine vaniljekorn. I bunden er et lag lækker karamel (på billedet ligner det måske ikke et lag, men det er fordi panna cottaen er løbet ned over), og det spiller så godt sammen med den syrlige hindbærcoulis på toppen. Den er super fin som dessert – dine gæster (og din mave) vil elske dig!

Til opskriften skal du bruge dulce de leche karamel, og du vil helt sikkert få noget i overskud. Hvis du har brug for inspiration til, hvad du skal bruge den sidste karamel til, kan jeg anbefale havregrød med æbletern, mandler og karamel eller denne saltkaramel swirl ice cream. Jeg kan også løfte sløret for, at der snart kommer en ny (MEGA LÆKKER) opskrift på bloggen, hvor karamellen også skal bruges.

Panna cotta med hindbær og karamelPanna cotta med hindbær og karamel

Panna cotta med hindbær og karamel (5-6 glas)

Opskriften på panna cotta med hindbærcoulis er allerede på bloggen, og du kan finde den lige her.

Derudover skal du bruge karamel (dulce de leche) lavet på kondenseret mælk. Du skal lave det dagen i forvejen, og det er virkelig nemt. Dåsen med kondenseret mælk skal bare simre i en gryde, dækket med vand og med låg på i 3 timer. Lad dåsen køle helt af, inden du åbner den, rører lidt rundt og bruger karamellen. Se nærmere opskrift lige her.

Fordel 1 stor tsk i bunden af hvert af de 5-6 glas og bred det ud, så godt som du kan. Fortsæt derefter med fremgangsmetoden, som du finder her.

 

  • Reply
    Charlotte
    21. marts 2015 at 12:42

    Uhm det er da en god idé med karamellen i bunden, det må jeg prøve! Det var faktisk din opskrift på panna cotta der fik mig til at prøve at lave panna cotta for første gang 🙂 Prøv iøvrigt at lade massen stå i skålen i køleskab (rør et par gange) til konsistensen er som letpisket flødeskum, så bliver de smukke vanillekorn nemlig fordelt over det hele, og det ser så flot ud synes jeg 🙂

    • Reply
      Anna
      21. marts 2015 at 14:01

      Det er jeg glad for at høre Charlotte. Det smager nu altså også virkelig godt 😉
      Sikke en god ide – det prøver jeg næste gang!
      God weekend,
      Anna

  • Reply
    Josefine
    21. marts 2015 at 14:36

    Hold da op, hvor ser det bare lækkert ud! Jeger helt vild med panna cotta og det lyder bare lækkert med hindbærcoulis 🙂

    • Reply
      Anna
      21. marts 2015 at 15:27

      Tak søde Josefine. Jeg er simpelthen også vild med det og især sammen med hindbærcoulis, der giver en dejlig syrlighed til panna cottaen (og karamellen) 😀

  • Reply
    Kamilla Haaland
    22. marts 2015 at 12:23

    så kjempegodt ut!

    • Reply
      Anna
      22. marts 2015 at 13:23

      Jeg kan love dig for, at det var godt 😉
      Tak Kamilla!

  • Reply
    A+K/VenterPaaVin
    22. marts 2015 at 12:47

    Yum! Hvor er det dog ogs en pæn dessert.

    – Anne

    • Reply
      Anna
      22. marts 2015 at 13:26

      Tak Anne – jeg er også især vild med den helt fine og hvide panna cotta i kontrast til den næsten pinke hindbærcoulis 😉

  • Reply
    La Cucina Nada
    27. marts 2015 at 13:20

    Frækt med dén karamel i bunden!
    Mums.

    • Reply
      Anna
      27. marts 2015 at 15:15

      Tak Nada! Jeg kan love for, at det også smager SÅ lækkert;)
      God weekend

Svar

Instagram