Annonce

Edamamepure

Edamamepure - sund og cremet opskrift på edamamedip

Jeg tror, at jeg har fået mig et lille crush på denne seriøst lækre, cremede og nemme edamamepure – som oven i købet kan laves på under 5 minutter. Jeg stod nemlig og skulle have mig nogle rugbrødsmadder til frokost den anden dag, og jeg manglede pålæg. Til gengæld havde jeg frosne edamamebønner i fryseren og biksede en edamamepure sammen.

Opskrift på edamamepure / edamamedip

Den består hovedsageligt af frosne, optøede edamamebønner, yoghurt, citronskal og persille og er frisk og cremet. Pureen er især god på ristet rugbrød, i sandwiches med røget laks eller kylling eller som dip. Den kan laves på ingen tid og er et super fint alternativ til eksempelvis hummus. Hvis du er vild med pureer og dips som denne, så skal du også prøve min haydari (peberfrugt og feta dip) eller hummus med artiskokker.

Edamamepure - sund og cremet opskrift på edamamedip

Edamamepure

En nem, cremet og sund edamamepure, der også kan bruges som dip. Opskriften giver en rimelig stor portion.
5 fra 1 stemme
Forberedelse8 minutter

Ingredienser

  • 1 pose edamamebønner (frosne, bælgede )
  • ¼ dl olivenolie
  • ½ dl yoghurt naturel
  • 1 øko citron (saft og skal)
  • 1 tsk honning
  • ¼ bundt frisk persille
  • salt og peber

Køkkenudstyr

  • Blender

Fremgangsmåde

  • Kom frosne edamamebønner i en skål og overhæld dem med kogende vand. Efter cirka 2 minutter bør de være tøet op.
  • Hæld vandet fra og blend bønnerne sammen med resten af ingredienserne og krydr godt med salt og peber – jeg brugte bare en stavblender til at blende.
  • Nyd med det samme eller opbevar edamamepureen i en lufttæt beholder på køl.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments