råvarer i sæson i april

Råvarer i sæson i april

April er årets fjerde måned og den anden forårsmåned. De gode grøntsager begynder lige så stille at titte frem nu, og vi kan snart smage senforårets og sommerens råvarer – der er ikke langt igen. Hæng i og nyd at det stadig er dejligt at lave comfort food, varme retter og sammenkogte ting i gryder. Lige om lidt gider du det ikke. Men nyd også at asparges, rabarber, spinat og andet godt kommer nu her som råvarer i sæson i april.

Denne oversigt over råvarer i sæson i april byder på grøntsager, frugt, svampe, fisk og kød i sæson. Der er fokus på danske råvarer i sæson og ikke råvarer, der flyves eller sejles ind langvejs fra. Fisk er ofte det, der kan fiskes i Danmark eller tæt på, og kød er ofte ift. jagt og andre højsæsoner.

Hvorfor spise efter sæson? Det er her, råvarerne smager bedst, er billigst, er bæredygtige at købe og er nemme at få fat i.

Grøntsager

Asparges (grønne) – ofte midt/slut april
Beder – såsom rødbeder 
Forårsløg
Gulerod
Jordskok
Kartoffel
Løg
Pastinak
Peberrod
Porre
Radiser
Ramsløg
Ræddike
Spinat

Frugt

Æbler
Rabarber (lidt tidligt)

Svampe

Champignon
Enoki
Kejserhat
Portobello
Østershat

Fisk & kød

Blåmuslinger
Havørred
Hornfisk
Kulmule
Lam
Lange
Rødspætte
Sild
Stenbider (start april er du måske stadig heldig)
Torsk (slutningen af sæsonen)
Østers

Aspargestærte med gedeost og dild
Aspargestærte med gedeost og dild

Vil du inspireres til endnu flere opskrifter? Så kan du også følge mig på Instagram, hvor jeg deler meget mere madinspiration.