Annonce

Madplan uge 23

Madplan uge 23

Mmmh jeg har glædet mig til denne madplan uge 23. Den er nemlig fyldt med en masse gode sager, som skriger af sommer og sol. Ærter, løg, friske salater, lette pastaretter, laks og andet godt. Jeg glæder mig allerede til at sætte tænderne i ugens menu, og jeg er ret sikker på, at jeg kommer til at se frem til aftensmaden hver dag. Det elsker jeg.

Denne madplan uge 23 kan du følge fuldt ud, men du kan også lade dig inspirere eller bare vælge de retter, der passer dig bedst. Husk at du nemt kan skrue op og ned for, hvor mange der spiser med hver enkel dag, og så kan du til sidst printe en komplet indkøbsliste, der medregner, hvor mange der spiser med hver dag.

Madplan uge 23

I denne uge får du to dage med kød, en med fisk og tre vegetariske dage. Ugen sluttes som altid af søndag, hvor der er plads til at tømme køleskabet og lave pizza, pasta, tærte, risotto eller andet med de rester, der er tilbage fra ugen, der er gået. Hvis denne madplan uge 23 ikke er din favorit, kan du altid se alle tidligere madplaner.

Menuen for denne uge står helt konkret på ærterisotto med citron, poke bowl med teriyaki kylling, mango og chilimayo, en salat med laks, ærter og dilddressing serveret med lidt brød, en sommerpasta med citron-flødesauce og langtidsbagte tomater, friske forårsruller med den bedste kokos-peanutbutterdip og sidst men ikke mindst en butterdejstærte med langtidsbagte løg og en frisk salat. Haps.

Husk endelig at tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad, hvis du laver en af mine opskrifter. Jeg vil elske at følge med!

Skal du lave noget lækkert i weekenden? Jeg kan anbefale min hindbærtrifli med appelsin, crumble og skyr-flødeskum.

Hindbærtrifli med crumble og skyrflødeskum
Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments