Annonce

Glutenfri brownie med sorte bønner

Svampet, glutenfri brownie med sorte bønner

Sorte bønner? I en brownie? Ja, du læste helt rigtigt! Svampet, glutenfri brownie med sorte bønner. Hvis du for et år eller to siden havde sagt til mig, at jeg ville komme til at lave en brownie med sorte bønner og rent faktisk synes, at den smagte helt vildt godt, så havde jeg nok ikke troet på dig. Men det er også det, der er sjovt en gang imellem ved madlavning. At kaste sig ud i noget helt nyt, noget der måske lyder (lidt for) anderledes, og når resultatet så bliver så vellykket, så er det bare endnu bedre.

Opskrift på brownie med sorte bønner

Udover bønner har jeg også brugt kokosolie, en smule kaffe + grofthakkede mandler og mørk chokolade, og så er den både uden mel og smør. Den smager virkelig godt, så det er bestemt ikke sidste gang, at jeg kommer bønner i min kage. Selv min (en smule skeptiske) familie var med på vognen og kunne ikke gætte, at der var bønner i. Tip: bag gerne kagen dagen før og lad den stå i køleskabet – det bliver den kun bedre af!

Svampet, glutenfri brownie med sorte bønner

Kage med bønner

Jeg er ret vild med ideen om at bruge bønner i både madlavning og bagværk. Og hvis du ikke er skræmt væk endnu, så vil jeg helt sikkert anbefale dig også at kaste dig ud i det. I denne brownie kan bønnerne slet ikke smages. De giver til gengæld en god fugtighed og gør brownien mere fudgy og svampet – som en brownie helt sikkert skal være, hvis du spørger mig. Er du vild med kage med bønner, så skal du prøve min peanutbutter kage med kikærter.

Svampet, glutenfri brownie med sorte bønner
Glutenfri brownie med sorte bønner

Glutenfri brownie med sorte bønner

En lækker, svampet og lidt sundere brownie med sorte bønner, mørk chokolade og mandler.
4.60 fra 5 stemmer
Antal: 8 personer
Forberedelse20 minutter
Tilberedelse25 minutter

Ingredienser

  • 120 g mandler
  • 1 dåse sorte bønner (drænet)
  • ½ dl kokosolie (smeltet )
  • 1 nip salt
  • tsk vaniljepulver
  • 3 æg
  • ½ dl kaffe (stærk, afkølet)
  • 150 g sukker (jeg brugte halv brun farin, halv kokossukker)
  • 60 g god kakao
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 g mørk chokolade

Køkkenudstyr

  • Kageform
  • Minihakker

Fremgangsmåde

  • Rist 50 g mandler i ovnen i 5-8 minutter ved 180 grader.
  • Blend de resterende 70 g mandler til fint mandelmel (jeg brugte en minihakker) og kom det i en skål.
  • Blend derefter bønner med kokosolie, vaniljepulver og salt til en fin pure.
  • Kom pureen op i en skål og pisk det med æg og kaffe.
  • Si kakao og bagepulver i og tilsæt også sukker og mandelmel og pisk det godt sammen.
  • Hak de ristede mandler og chokoladen groft og vend det i dejen, fx med dejskraber.
  • Hæld brownie-dejen i en form (ca 22 x 22 cm), beklædt med bagepapir.
  • Bag kagen i cirka 25 minutter ved 175 grader varmluft.
  • Lad kagen køle af på køkkenbordet og stil den derefter på køl for at blive helt kold (tro mig, den er bedst kold). Den bliver kun endnu bedre af at stå på køl til næste dag.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments