Annonce

Kartoffelrøsti med laks og avocado

Kartoffelrøsti med laks og avocado

Sprøde kartoffelrøsti med laks og avocado. Det er min absolutte yndlings forret. Det smager sindssygt godt, er meget simpel og nem at lave og så har jeg endnu ikke stødt på nogen, der ikke elsker den, som jeg gør. Opskriften giver 12 af disse, du ser ovenover, og det passer meget godt til 6 personer til forret eller 12 personer som en enkelt hapser til appetizer.

Kartoffelrøsti med laks og avocado

Kartoffelrøsti-tårnet, som jeg næsten vil kalde det, lavede jeg til min søsters fødselsdag for hele familien for et par weekender siden. Det var super smart, fordi jeg kunne lave både røsti og fyld i forvejen og bare stable det sammen et par minutter før servering. Kombinationen af sprød kartoffelrøsti lagt sammen med røget laks, tomater, cremet avocado og lime er virkelig god, og så kan det både serveres som forret eller frokost.

Er du vild med disse røsti, så skal du også prøve dem i en større version som kartoffelrøsti med avocado eller kartoffelpandekager med lakserilette.

Kartoffelrøsti med laks og avocado

Forret med laks og avocado

Kartoffelrøsti med laks og avocado er min yndlings forret med laks og avocado. Den er måske i min top to sammen med min asiatiske rejecocktail med mango, kokos og avocadocreme. Åh den er også god! De er begge gode til gæster, weekendforkælelser eller andre dage, der kræver en lækker forret.

kartoffelrøsti med laks og avocado

Kartoffelrøsti med laks og avocado

En lækker forret med laks og avocado. Disse kartoffelrøsti i lag er en frisk, sprød og altid populær forret. Opskriften giver forret til 6 personer, hvis man får 2 stk hver.
5 fra 1 stemme
Antal: 6 personer
Forberedelse25 minutter
Tilberedelse30 minutter

Ingredienser

  • 1 kg bagekartofler
  • 25 g smør (smeltet )
  • ½ tsk salt
  • 3 blommetomater (store )
  • 2 avocado (modne )
  • 200 g røget laks
  • 1 lime
  • salt og peber
  • purløg

Fremgangsmåde

  • Skræl bagekartofler og riv dem groft.
  • Vrid så meget væske ud af de revne kartofler, som du kan, med hænderne og bland dem derefter med smeltet smør og salt.
  • Form cirka 24 flade røsti, evt. med en udstikker, så de er omkring 7 cm i diameter.
  • Bag dem ved 180 grader i cirka 30 minutter til de er gyldne og sprøde i kanten – vend dem forsigtigt halvvejs. Skru ned hvis kanterne bliver for mørke. Lad dem køle af.
  • Lav fyldet ved at halvere tomaterne. Skrab tomat-kernerne ud og skær dem i tern.
  • Halver avocado, skrab kødet ud og skær det i tern.
  • Skær derefter også røget laks i tern, og sørg for at alle tern har nogenlunde samme størrelse.
  • Vend tomater, røget laks og avocado med saften fra 1 lime, salt og peber.
  • Anret det hele i lag, så du starter med en kartoffelrøsti, derefter 1 spsk fyld, så kartoffelrøsti, 1 spsk fyld og så til sidst purløg på toppen. Der burde blive 12 stk.

Laver du en af mine opskrifter, må du endelig tagge mig på Instagram med @annabartels eller #annamad. Jeg vil elske at følge med! 

Del med nogen du holder af
Abonner
Giv besked om
15 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments