Printing may not work inside Facebook. Open this page in Safari or Chrome using Facebook’s browser menu, then tap Print again.
–+servings
Reklamelinks er markeret med*
Køleskabsgrød
En nem og lækker køleskabsgrød, også kaldet kold grød og bircher müsli, der kan laves søndag aften, være klar mandag morgen og holde til hele ugen. Derudover får du forslag til 3 slags topping og variationer, som jeg vil anbefale, at du også forbereder søndag aften. I en portion basis kold grød er der til 4-5 portioner.
Rør havregryn sammen med chiafrø, kerner, hakkede dadler, fintrevet citronskal og væske.
Kom det i en lufttæt beholder på køl natten over.
Næste morgen kan du tage dét fra, du skal have til morgenmad og røre det med skyr. 1 portion = 1 spsk skyr.
Top med dine yndlingstoppings.
Version 1
Skyl hindbær og vend dem med sukker og fintrevet appelsinskal og -saft fra den halve appelsin. Kom dem i en lufttæt beholder og stil det på køl indtil brug.
Top din grød med lidt råmarinerede hindbær, 1 tsk karamel og 1 tsk kakaonibs pr portion.
Version 2
Skyl blåbær og vend dem med citronsaft, sukker og finthakket mynte. Opbevar i en lufttæt pose eller beholder på køl indtil brug.
Top din grød med lidt marinerede blåbær, 1 god tsk lemon curd og 1 god spsk grofthakkede, ristede mandler pr portion.
Version 3
Skær skrællen af mango, skær kødet fra stenen og skær det i tern. Vend med citronsaft. Kom det i en lufttæt beholder eller pose på køl indtil brug.
Top din grød med lidt mango, 1 spsk kokosflager og 1 god tsk hasselnøddesmør pr portion.