Pisk blødt smør og flormelis, til det akkurat er pisket sammen.
Pisk æggeblommen i.
Si mandelmel, salt og hvedemel i og vend det i dejen.
Saml dejen med hænderne men undgå at ælte.
Tryk dejen flad, pak den ind i film og sæt den på køl i minimum 30 minutter – gerne et par timer.
Rul dejen ud mellem 2 stykker bagepapir og løft den over i en 22 cm tærteform – gerne med løs bund eller silikoneform.
Tryk dejen op ad kanterne.
Prik bunden med en gaffel og bag den ved 170 grader varmluft i cirka 18-20 minutter. Bund og sider skal være gyldenbrune.
Lad bunden køle helt af.
Fyld og samling
Lav lemon curd som det fremgår af opskriften i linket ovenover og sørg for, at den bliver helt kold, inden den kommes på den kolde tærtebund og overfladen glattes ud.
Lav marengs ved at koge vand og sukker op i en gryde til en tyk sukkersirup UDEN at røre i det. Det skal nå en temperatur på 115 grader, hvis du har et sukkertermometer.
Pisk imens æggehviderne stive – meget gerne i en røremaskine.
Hæld den varme sukkersirup ned til de piske hvider i en tynd stråle, imens der piskes.
Pisk derefter til marengsen er stiv og afkølet, cirka 5-10 minutter.
Kom marengs i en sprøjtepose med tyl og pynt tærten. For et mere rustikt udtryk kan du også komme det hele på med en ske og lave et mønster med samme.
Stil tærten i toppen af en ovn under grill, til den er let gylden på toppen – hold øje! Min var færdig på under et minut. Du kan også bruge en gasbrænder.