Go Back
+ servings
Æble cheesecake med crumble

Æble cheesecake med crumble

Æble crumble møder cheesecake i denne lækre kage
4.25 fra 8 stemmer
Antal: 12 personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse47 minutter
Køletid3 timer

Ingredienser

Smuldredej

  • 100 g mandler
  • 200 g hvedemel
  • 50 g havregryn
  • 100 g rørsukker
  • 200 g smør (koldt )
  • 1 tsk flagesalt

Fyld

  • 500 g flødeost (naturel)
  • 100 g rørsukker
  • 2 æg
  • 400 g æblekompot (fx som i linket men uden ingefær)

Noter

Lav endelig kagen dagen før, så den kan nå at sætte sig på køl.

Køkkenudstyr

  • Kageform

Fremgangsmåde

Smuldredej

  • Hak mandler groft og kom dem op i en skål sammen med resten af ingredienserne til smuldredejen.
  • Brug dine hænder til at smuldre dejen godt sammen.
  • Tag 2 håndfulde af smuldredejen fra til senere og tryk resten ned i en form (ca 20 x 30 cm eller en stor springform) foret med bagepapir.
  • Bag bunden ved 170 grader varmluft i 12 minutter.

Samling og bagning

  • Pisk flødeost, æg og rørsukker sammen og hæld det ovenpå den forbagte bund.
  • Bag kagen 15 minutter mere.
  • Lad den køle en smule af, inden du fordeler æblekompot ovenpå og smuldre med resten af smuldredejen på toppen.
  • Bag kagen for sidste gang i 20 minutter.
  • Lad kagen køle helt af og kom den så på køl for at sætte sig helt – minimum et par timer og gerne natten over.