En simpel opskrift på kogte rødbeder serveret med en cremet og luftig fetacreme. Jeg har drysset med dukkah, men det kunne også være ristede nødder. Opskriften er fin som tilbehør til 4 personer.
5 fra 1 stemme
Servings: 4personer
Forberedelse20 minuttermin
Tilberedelse45 minuttermin
I alt1 timet5 minuttermin
Ingredients
900grødbeder
200gfeta(gerne en cremet og blød version)
1dlcremefraiche(eller græsk yoghurt)
2spskolivenolie
3spskcitronsaft
salt
1håndfuldfrisk basilikum(kan undlades eller erstattes af anden krydderurt)
Start med at skrubbe dine rødbeder. De skal ikke skrælles.
Kog dem i saltet vand i en gryde i 45 minutters tid - mindre hvis små rødbeder. De må stadig gerne have bid. Stikker du en skarp kniv i, skal de falde af kniven efter et sekund eller to.
Overhæld de kogte rødbeder med koldt vand, så de køler af.
Imens rødbeder koger, kan du lave din fetacreme: Blend feta og cremefraiche sammen til en creme, fx i en minihakker.
Skræl dine rødbeder og skær dem i små mundrette chunks.
Vend rødbedestykkerne med olivenolie, citronsaft og finthakket frisk basilikum. Smag evt til med en smule salt, men husk at cremen er salt.
Smør fetacremen ud i bunden af det fad/tallerken, du vil anrette på. Top med rødbederne og drys med dukkah/nødder.