Skær æbler i tern. Du kan godt fjerne skrællen, men jeg synes ikke, at det behøves (der sidder mange vitaminer i skrællen).
Fjern stenene fra dadlerne.
Kom æbletern i en gryde sammen med vand, kanelstang og dadler, og lad det koge til æblerne er møre.
Blend det til mos med en stavblender. Der må ikke være nogen klumper.
Bred mosen meget tyndt ud på en bageplade med bagepapir.
Drys med lidt kanel og bag ved 65 grader (varmluft) i cirka 6 timer til overfladen er tør og fast. Kan du ikke let fjerne det fra bagepapiret, så er det ikke færdigt.
Lad det køle helt af og brug så en saks til at klippe det til strimler.
Rul strimlerne sammen til ruller og bind evt. et bånd om. Opbevar dem i en lufttæt beholder.