Go Back
+ servings
Tacos med kylling, karamelliserede løg og mango-chimichurri

Tacos med kylling, karamelliserede løg og mango-chimuchurri

Lækre sydamerikanske tacos med kaffemarineret kylling, karamelliserede rødløg, mango-chimichurri og kafferistede hasselnødder. Aftensmad til 3 sultne eller 4 mellemsultne personer. OBS. vær opmærksom på, at du skal forberede marinaden aftenen før.
5 fra 1 stemme
Antal: 3 personer
Forberedelse1 time
Tilberedelse1 time

Ingredienser

Kylling

  • 2 shot kaffe (stærk, cirka 1-1,5 dl)
  • 4 stk kyllingebryst
  • 1 spsk dijonsennep
  • 2 spsk brun farin
  • 1 fed hvidløg
  • træspyd

Løg

  • 4 rødløg (store)
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk balsamico
  • 1 spsk brun farin

Hasselnødder

  • 1 håndfuld hasselnødder
  • 1 tsk kaffepulver (fra kapsel)
  • 1 tsk soya

Tacos

  • 250 g hvedemel
  • 2 spsk smør (blødt )
  • dl vand (lunkent)

Chimichurri

  • 1 håndfuld frisk persille
  • 1 håndfuld friske koriander
  • 1 fed hvidløg
  • ½ dl olivenolie
  • ½ lime
  • ½ chili (mild)
  • 1 mango

Køkkenudstyr

  • Kagerulle
  • Træspyd

Fremgangsmåde

Aftenen før

  • Skær kyllingen i mundrette tern.
  • Prik hvert stykke et par gange med en stegenål og kom dem i en plastikpose sammen med dijonsennep, kaffeshots, brun farin, finthakket hvidløg og et drys salt og peber.
  • Lav en knude på posen, masser det hele godt sammen og sæt posen på køl.
  • Sæt også træspyd i blød i vand, så de ikke brænder på grillen senere.

På dagen

  • Skræl rødløg, skær dem i både og kom dem i et ildfast fad beklædt med bagepapir og vend med olivenolie, balsamico, brun farin og et drys salt.
  • Bag dem i ovnen ved 180 grader i 60 minutter – vend et par gange undervejs.
  • Hak hasselnødder groft og rist dem på en middelhøj varm pande med soya og kaffepulver i 5 minutters tid.
  • Lav tacos dej ved at smuldre smør med hvedemel og 1 tsk salt.
  • Rør vandet i og ælt det hele i et par minutter, til dejen er elastisk – tilsæt evt. et par spsk vand mere.
  • Lad dejen stå i 15 minutter.
  • Lav imens chimichurri ved at hakke hvidløg fint og komme det i en minihakker/blender med persille, koriander, olivenolie, limesaft og et drys salt og blend til en grov dressing.
  • Hak chili fint, skræl mango og skær den i tern og vend begge dele med chimichurri.
  • Del tacosdejen i 8 dele og start med at rulle den første ud til en rund, tynd taco (ca 1 mm tykkelse).
  • Steg den på en tør, varm pande i ca. 1 minut på hver side. De skal bare bages og må ikke blive sprøde.
  • Rul den næste ud, imens den første er på panden. Hold dem lunt i et viskestykke, imens de andre bager.
  • Kom kyllingestykker på træspyd med en smule mellemrum imellem stykkerne – så er de nemmere at grille.
  • Grill dem på en varm grill/grillpande, til de er gennemstegte.
  • Server det hele sammen, gerne så man selv kan bygge.