Go Back Email Link
Haydari - cremet tyrkisk dip med peberfrugt og feta

Haydari dip

Haydari er en cremet tyrkisk dip på grillede peberfrugter og feta, og den smager skønt som dip, dressing og spread
5 fra 1 stemme
Forberedelse10 min
Tilberedelse20 min

Ingredienser

  • 2 peberfrugter (store )
  • 200 g feta (gerne en cremet en a la Puck)
  • 1 spsk olivenolie
  • ½ citron
  • ½ tsk sød paprika
  • ½ tsk røget paprika
  • 1 knivspids cayennepeber
  • 1 fed hvidløg (lille, kan undlades)

Køkkenudstyr

  • Blender

Fremgangsmåde

  • Halver peberfrugter og fjern kerner og det hvide.
  • Placer dem med skindsiden op på en bageplade med bagepapir.
  • Bag dem i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter, til skindet begynder at blive sort.
  • Lad dem afkøle lidt og pil derefter skindet af.
  • Kom de bagte peberfrugter og de resterende ingredienser i en blender og blend det hele til en cremet dip.
  • Opbevar dippen i køleskabet indtil servering. Her kan den sagtens holde sig en lille uges tid.