Go Back Email Link
+ servings
Krydret græskarbrød med rosiner og valnødder

Græskarbrød med rosiner og valnødder

Et sødt og krydret græskarbrød med rosiner og valnødder til de koldere tider eller jul. Perfekt som det er eller med tandsmør.
5 fra 1 stemme
Antal: 1 stk
Forberedelse1 t
Tilberedelse50 min

Ingredienser

  • 400 g græskar (fx hokkaido )
  • 300 g hvedemel
  • 1/2 tsk fint salt
  • 1,5 spsk stødt kanel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk stødt nelliker
  • 1,5 tsk stødt kardemomme
  • 150 g brun farin
  • 75 g smør (smeltet)
  • 2 æg (store )
  • 1,5 dl valnødder (grofthakkede og ristede)
  • 1,5 dl rosiner

Køkkenudstyr

  • Brødform

Fremgangsmåde

  • Vask græskarret og skær det i 2 kvarte.
  • Kom det i ovnen og bag det i cirka 35-40 minutter, til græskarkødet er mørt.
  • Lad det køle lidt af og skrab så kødet ud af skrællen.
  • Pisk æg og sukker luftigt og pisk derefter smeltet smør og græskarpure i.
  • Bland hvedemel, krydderier, salt og bagepulver og vend det i dejen med en dejskraber, til det netop er rørt sammen.
  • Rør rosiner og grofthakkede valnødder i.
  • Kom dejen i en lille smurt rugbrødsform og pynt evt. med valnødder på toppen.
  • Bag brødet ved 170 grader varmluft i cirka 50 minutter.
  • Lad det afkøle lidt og spis fx med tandsmør.