Go Back
+ servings
Koldhævede boller med søde kartofler og solsikkekerner

Koldhævede boller med søde kartofler og solsikkekerner

4.50 fra 2 stemmer
Antal: 12 stk
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse20 minutter
Koldhævning10 timer

Ingredienser

  • 12 g gær
  • 5 dl vand (koldt )
  • 1 sød kartoffel (cirka 225 g, groftrevet)
  • 1 spsk honning
  • 8 g fint salt
  • 3 dl groft mel (fx grahamsmel eller fuldkornsmel)
  • 8 dl hvedemel
  • 1 dl solsikkekerner

Fremgangsmåde

Aftenen før

  • Opløs gær i det kolde vand.
  • Tilsæt salt, honning, solsikkekerner og groftrevne søde kartofler.
  • Tilsæt groft mel og derefter hvedemelet lidt ad gangen. Ælt et par minutter. Dejen skal være lidt klistret men ikke flydende.
  • Dæk skålen med et vådt viskestykke eller låg og sæt den på køl natten over.

Bagning

  • Næste morgen skal du klatte bollerne op på en bageplade med bagepapir.
  • Du kan evt pensle med mælk/pisket æg og drysse med kerner.
  • Lad dem efterhæve, imens ovnen varmer op til fuld skrue over-undervarme (min er 250 grader).
  • Når ovnen er varm, skal du skrue ned på 220 grader, komme bollerne ind og bage dem i 20-25 minutter.