Go Back
+ servings
Andeburger med pulled duck, sprød parmaskinke og appelsinmayo

Andeburger med pulled duck, sprød parmaskinke og appelsinmayo

Mød din nye yndlings juleburger med and i form af pulled duck, rødkål, sprød parmaskinke og appelsinmayonnaise.
5 fra 4 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse45 minutter
Tilberedelse2 timer

Ingredienser

Pulled duck

  • 40 g brun farin
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 spsk stødt kanel
  • 1 tsk stødt nelliker
  • 1 spsk paprika (mild)
  • 3 andebryster (fx Deluxe berberi andebryster fra Lidl)

Fyld

  • 1/4 rødkål
  • 2 appelsiner (øko )
  • 8 skiver parmaskinke
  • mayo (købt eller hjemmelavet)
  • friske koriander
  • burgerboller (gerne brioche / 1-2 pr mand)

Fremgangsmåde

Pulled duck

  • Dup andebryster tørre med køkkenrulle og steg dem på en varm, tør pande med skindsiden nedad i 2 minutter. Vend dem om og giv dem 2 minutter på den anden side også.
  • Læg de brunede andebryster i et ovnfast fad.
  • Rør en rub sammen af brun farin, røget paprika, almindelig paprika, nelliker, kanel og 1 tsk fint salt og masser det hele ind i de brunede andebryster.
  • Dæk fadet med staniol og lad andebrysterne hygge sig i ovnen i 2 timer ved 140 grader.
  • Når anden er færdig, skal du tage den ud: pil skindet af og brug to gafler til at trevle kødet godt fra hinanden.
  • Vend det med al snasken i bunden af fadet samt saften fra den anden appelsin. Hvis det ikke er saftigt nok, kan du vende lidt varmt vand i også. Smag evt. til med ekstra salt.

Fyld

  • Når der er ved at være 30 minutters tid tilbage, kan du forberede resten.
  • Rør mayo sammen med fintrevet skal fra en øko appelsin – smag dig frem.
  • Snit rødkål fint (en god håndfuld pr mand) og vend det med saften fra den ene appelsin. Masser/mas det lidt sammen med dine hænder.
  • Skær tynde skiver af din parmaskinke og lad det riste med i ovnen, til det bliver sprødt. Du kan evt. skrue lidt op for varmen.
  • Lun bollerne i ovnen på eftervarmen.
  • Server din andeburger med pulled duck, appelsinmayo, sprød parmaskinke, rødkål og friske koriander.