Hvis din blender ikke er helt kraftig nok, kan du tilsætte en spsk kokosolie eller lignende for at sætte processen i gang.Opbevar på skoldede glas på køl – her vil din praliné sætte sig og blive smørbar.
Køkkenudstyr
Gryde
Blender
Fremgangsmåde
Rist hasselnødderne i ovnen ved 180 grader i 8-10 minutter. Lad dem køle og nulr derefter skallen af med din fingre.
Smelt imens sukker og vand i en lille gryde ved middelvarme, til det bliver til en gylden karamel. Det tager lidt tid, så du må være tålmodig.
Kom de ristede, afskallede hasselnødder op i karamellen, vend den hurtigt rundt og kom det tilbage på et stykke bagepapir (gerne drysset med lidt flormelis). Lad det køle helt af.
Hak de karamelliserede, kolde nødder i mindre stykker og kom dem i en god blender. Blend til du har en fint smulder.
Hak chokolade fint og kom det i sammen med salt og blend videre.
Du skal formentligt stoppe flere gange og skubbe resterne fra siderne ned. Lige pludseligt går det nemlig fra at være smulder til at være den lækreste flydende praliné.