Det her er min go to opskrift på koldhævede boller. Super nemme og lækre. De skal stå lidt på køkkenbordet og hæve, indtil de kommer på køl. Det giver en rigtig dejlig smag. Opskriften giver 8-10 boller.
4.84 fra 43 stemmer
Servings: 9boller
Forberedelse10 minuttermin
Tilberedelse11 minuttermin
Hævetid12 timert
Ingredients
5dlvand(lillefingervarmt)
8ggær
1spskhonning
1tskfint salt
10dlhvedemel(nogle gange lidt mindre, nogle gange lidt mere)
2spskhørfrø
3dlkerner(fx græskar og solsikke)
Noter
Laver du dobbelt portion af opskriften, så skal du IKKE doble mængden af gær. Jeg vil anbefale at bruge samme mængde gær eller max 10 g, da dejen ellers vil hæve for meget. Jeg har lavet en video af opskriften her, hvor du kan se, hvordan konsistensen på dejen skal være, når den er rørt sammen: https://www.instagram.com/reel/CuMz00GKIC7/?igsh=bGRlanZkc2F3eHEx
Fremgangsmåde
Aftenen før
Rør gær ud i vandet - jeg bruger en kondibøtte, du kan også bruge en skål. Tilsæt honning og salt.
Rør hvedemel og hørfrø ud i vandet og rør godt. Start med en dl mel mindre og kom evt. mere i. Dejen skal være rimelig våd og klistret. Jeg ender ofte med at bruge det hele men ved nogle meltyper skal jeg bruge lidt mindre og nogle lidt mere.
Sæt låg på og lad dejen stå ved stuetemperatur, til den har hævet til dobbelt størrelse. Det tager et par timer afhængig af rumtemperatur.
Sæt den på køl natten over.
Morgenen efter
Tænd ovnen på 250 grader over-undervarme (eller så højt din ovn kan) med en bageplade i.
Kom kernerne på en tallerken, bland dem og bred dem lidt ud.
Løs forsigtigt dejen i siderne med en våd dejskraber og hæld den forsigtigt ud på et fugtigt bord (jeg smører lidt vand ud på bordet med mine hænder).
Brug en skarp kniv eller dejhakker til at skære 8-10 boller ud
Dyp bunden af bollerne i kernerne og flip dem om, når du lægger dem på et stykke bagepapir, så kernerne er på toppen.
Når ovnen er varm, hiver du bagepapiret med boller over på den varme bageplade i ovnen og hælder en kop varm vand i bunden af ovnen (laver damp så bollerne får lov at hæve lidt mere, inden skorpen sætter sig).
Skru med det samme varmen ned på 220 grader og bage dem i cirka 14-16 minutter.