Sunde, sprøde og nemme knækbrød. Min yndlingsopskrift fyldt med kerner. Opskriften giver 16 stk, der holder sig sprøde i en lufttæt beholder i lang tid.
Bland alle ingredienserne sammen i en skål. Dejen skal være sammenhængende, men også lidt klistret.
Tag 2 store stykker bagepapir frem. Læg dejen på midten af det ene stykke bagepapir og læg det andet bagepapir ovenpå.
Rul nu dejen ud med en kagerulle. Dejen skal være et par mm. tyk og fylde det meste af en bageplade. Ved at lægge dejen mellem 2 stykker bagepapir, sikrer du dig, at det ikke klistrer til kagerullen eller bordet.
Tag forsigtigt det øverste bagepapir af. Flyt bagepapiret med dejen over på en bageplade.
Brug en kniv eller pizzaskærer til at skære dejen i 4×4 stykker, så du får 16 i alt.
Bag knækbrøddene i ovnen i ca. 20 minutter ved 180 grader.
Lad dem afkøle lidt, inden du forsigtigt brækker dem fra hinanden. Opbevar dem i en lufttæt boks.