Smelt smør i en lille gryde og steg hvidløg et minuts tid heri.
Tilsæt ris, et godt nip salt og 4,5 dl kogende vand.
Lad dine ris simre i 10 minutters tid, til al væden er væk. Læg låg på og lad dem trække færdigt.
Kom spinat ned til de varme ris. Rør rundt så det blandes, og spinaten falder sammen.
Lynsyltede agurker
Skær agurk i halve skiver og vend med æbleeddike, sukker og et drys salt.
Lad dem stå og trække – rør i dem en gang imellem.
Marineret kylling
Hak hvidløg fint og vend det sammen med honning og soyasauce.
Skær kyllingeinderfileterne i små mundrette tern.
Steg dem på en varm pande med olie i 6-7 minutter, eller til de er gennemstegte. Halvvejs tilføjer du honning-soyablandingen, der vil tykne stille og roligt.
Servering
Hak peanuts groft og skær æblet i aflange, tynde skiver.
Anret hvidløgsris i fine skåle og top med honning- og soyamarineret kylling, lynsyltede agurker, æbler og godt med peanuts på toppen.