Go Back
+ servings
Nem hjemmelavet opskrift iste

Hjemmelavet iste

Det er super nemt at lave sin egen iste derhjemme, og man kan nemt variere efter smag, sødme og meget mere. Brug nogle teposer du godt kan lide smagen af, eller som du tænker vil være lækkert koldt. Kan uden problemer holde sig en uges tid på køl.
5 fra 1 stemme
Servings: 1 liter
Forberedelse3 minutter
Trækketid1 dag

Ingredienser

  • 1 liter vand (koldt)
  • 4 poser te (vælg en du godt kan lide - fx med citrus, frugt eller lignende)
  • 1 øko citron (kan undlades)
  • 3 spsk honning (efter smag - kan undlades)

Noter

Jeg synes selv, at hvid, grøn eller roiboos te egner sig bedre til en koldbrygget iste som her, da nogle sorte teer vil blive for bitre. Men smag dig frem henover trækketiden og tag poserne op, når de har den smag, du bedst kan lide. 

Fremgangsmåde

  • Kom teposerne i en beholder og hæld det kolde vand over.
  • Stil på køl i minimum 12 og gerne 24 timer, så det kan trække god smag.
  • Tip: Smag gerne på din te henover trækketiden og tag teposerne op, når den har den rette smag. Nogle teer giver mere smag end andre, og min kunne uden problemer trække 24 timer.
  • Kom saften fra en halv citron i og skær den anden halve citron ud i skiver og kom også dem i.
  • Smag evt. til med honning hvis du synes, at det mangler sødme og rør det godt rundt, så honning opløses.
  • Lad det gerne trække et par timer mere med citronen og server så med isterninger og evt ekstra friske citronskiver, agurkeskiver, frisk mynte eller andet.