En lækker, nem og hjemmelavet is på kondenseret mælk vendt med hindbærsauce og stykker af cheesecake. Selve hindbærsaucen og cheesecaken kan du sagtens lave dagen før, du vil lave resten. Isen skal gerne sætte sig i minimum 6 timer på frys og gerne natten over.
5 fra 1 stemme
Servings: 8personer
Forberedelse1 timet30 minuttermin
Frysetid6 timert
Ingredients
Cheesecake
5stkdigestive kiks
30 gsmør
200gflødeost(neutral)
¾dlsukker
1stkæg
50 g hvid chokolade(kan undlades)
Hindbærcoulis
200gfrosne hindbær
¼citron
1dlsukker
Is
½literfløde
1dåsekondenseret mælk
⅓tskvaniljepulver(ikke vaniljesukker)
Fremgangsmåde
Cheesecake
Smelt smørret på en pande og blend kiksene helt fint i en minihakker eller foodprocessor.
Rør det smeltede smør og de blendede kiks sammen og bred det ud i en lille brødform foret med bagepapir. Kiksemassen skal trykkes godt sammen, så det danner en fast kiksebund i hele formen. Kom den på frys, mens du laver ostemassen.
Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Rør flødeosten blød i en skål med en dejskraber. Rør sukker i og derefter ægget i. Hæld ostecremen ud på den kolde kiksebund og drys med grofthakket hvid chokolade.
Bag din cheesecake i 20-25 minutter, til den er let gylden og fast. Lad den køle helt af.
Hindbærcoulis
Kom frosne hindbær, citronsaft og sukker op i en lille gryde.
Lad det simre små 5 minutter, til sukkeret er helt opløst. Mas hindbærrene godt, så det bliver en mere sammenhænge sauce. Lad det køle helt af.
Is og sammensætning
Når både cheesecake og sauce er helt kold, kan du gå videre. Pisk fløden til let flødeskum sammen med vaniljepulveret.
Vend den kondenserede mælk i den letpiskede flødeskum.
Skær cheesecaken i mundrette bidder.
Tag en form frem (jeg brugte en rugbrødsform) og hæld halvdelen af iscremen i. Kom lidt klatter af hindbærsauce på og swirl det lidt rundt med en ske og fordel lidt cheesecake stykker ovenpå.
Kom resten af iscremen over og gør det samme med hindbærsauce og cheesecake igen. Jeg havde en del sauce og lidt cheesecake tilovers. Men så kan der jo snackes, mens man venter ;)
Kom isen på frys i minimum 6 timer og gerne natten over. Lad den stå 5-10 minutter inden servering, og så er den nem at kugle op.