Her får du min bedste opskrift på en helstegt kylling i ovnen med timian, hvidvin, fløde og (hvidløgs)salt. Den er nem at lave og super saftig. Jeg kan anbefale at servere med kogte kartofler vendt i olivenolie, citron og urter samt stegte asparges. Opskriften giver nok til i hvert fald 4 personer.
5 fra 2 stemmer
Servings: 4personer
Forberedelse1 timet
Tilberedelse55 minuttermin
Ingredients
1stkkylling(hel, min var omkring 1300 g)
3spskflagesalt(fx hvidløgssalt fra Maldon)
3spskolivenolie
2dlfløde
1håndfuldfrisk timian
1½dlhvidvin
peber
Noter
Jeg køber en god kvalitet kylling, der allerede er fri for indmad mm, så den er klar til madlavning, uden at jeg skal gøre mere.
Fremgangsmåde
Start med at klippe kyllingen op i rygraden (den modsatte side af brysterne), hele vejen og giv den et godt tryk, så den bliver spredt ud. Placer den i et ildfast fad.
Drys begge sider med rigeligt salt - måske omkring 2 spsk og lad kylling stå i en time, hvor den kan temperere og suge noget af salten til sig. Dette giver en saftigere kylling.
Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
Vend kyllingen med brysterne opad og gnub den godt ind i olivenolie. Giv den 20 minutter i ovnen, indtil den er begyndt at få lidt farve.
Hak i mellemtiden timian fint og vendt det med fløde, friskkværnet peber og endnu et godt drys salt.
Hæld hvidvin i bunden af det ildfastfad og hæld timianfløden ud over kyllingen.
Skru ovnen ned på 140 grader varmluft og giv kyllingen cirka 35 minutter mere.
Lad kyllingen trække i 15 minutter og overhæld den gerne med noget af al den dejlige sauce fra bunden af fadet. Herefter kan du skære den ud og servere med saucen.