Lækre og nemme æbleskivepandekager. Har du ikke en æbleskivepande? Så steg dem som pandekager. Det smager mindst lige så godt og kan sagtens toppes med syltetøj og flormelis. Opskriften giver mindst 18 små, tykke pandekager.
Kom hvedemel, kardemomme, natron, salt, vaniljesukker og sukker i en skål.
Pisk kærnemælken i lidt ad gangen og derefter fintrevet citronskal.
Pisk æggene i ét ad gangen.
Lad gerne dejen hvilke i 15-20 minutter på køl, hvis du har tid.
Varm en pande op til middel-høj varme og smelt en god spsk smør på panden.
Steg æbleskivedejen til små pandekager af et par omgange, til de er sprøde og godt gyldne på begge sider. Jeg kunne lave ca 4 små pandekager ad gangen.