Go Back
+ servings
Koldhævede boller med kerner

Koldhævede boller med kerner

Det her er min go to opskrift på koldhævede boller. Super nemme og lækre. De skal stå lidt på køkkenbordet og hæve, indtil de kommer på køl. Det giver en rigtig dejlig smag. Opskriften giver 8-10 boller.
4.83 fra 39 stemmer
Antal: 9 boller
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse11 minutter
Hævetid12 timer

Ingredienser

  • 5 dl vand (lillefingervarmt)
  • 8 g gær
  • 1 spsk honning
  • 1 tsk fint salt
  • 10 dl hvedemel (nogle gange lidt mindre, nogle gange lidt mere)
  • 2 spsk hørfrø
  • 3 dl kerner (fx græskar og solsikke)

Fremgangsmåde

  • Rør gæren ud i vandet - jeg bruger en kondibøtte, du kan også bruge en skål. Tilsæt honning og salt.
  • Rør hvedemel og hørfrø ud i vandet og rør godt. Start med en dl mel mindre og kom evt. mere i. Dejen skal være rimelig våd og klistret. Jeg ender ofte med at bruge det hele men ved nogle meltyper skal jeg bruge lidt mindre og nogle lidt mere.
  • Sæt låg på og lad dejen stå ved stuetemperatur, til den har hævet til dobbelt størrelse. Det tager et par timer afhængig af rumtemperatur.
  • Sæt den på køl natten over.
  • Næste morgen: Tænd ovnen på 250 grader over-undervarme (eller så højt din ovn kan) med en bageplade i.
  • Kom kernerne på en tallerken, bland dem og bred dem lidt ud.
  • Løs forsigtigt dejen i siderne med en våd dejskraber og hæld den forsigtigt ud på et fugtigt bord (jeg smører lidt vand ud på bordet med mine hænder).
  • Brug en skarp kniv eller dejhakker til at skære 8-10 boller ud
  • Dyp bunden af bollerne i kernerne og flip dem om, når du lægger dem på et stykke bagepapir, så kernerne er på toppen.
  • Når ovnen er varm, hiver du bagepapiret med boller over på den varme bageplade i ovnen og hælder en kop varm vand i bunden af ovnen (laver damp så bollerne får lov at hæve lidt mere, inden skorpen sætter sig).
  • Skru med det samme varmen ned på 220 grader og bage dem i cirka 14-16 minutter.
  • Lad dem afkøle lidt på en rist.