Go Back
+ servings
Gulerodstærte

Gulerodstærte med ost og timian

En skøn, flot og næsten kunstnerisk tærte med gulerødder i spiraler samt ost og timian. Tærten er nem at lave, men du skal bruge lidt ekstra tid på at lægge strimlerne i spiraler. Det er dog et ret hyggeligt projekt. Server med en salat til og der er til 4 personer.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse35 minutter
Tilberedelse35 minutter
I alt1 time 10 minutter

Ingredienser

  • 1 stk tærtedej
  • 5 gulerødder (store og evt. i flere farver)
  • 5 æg
  • dl fløde (eller mælk)
  • 1 øko citron
  • 1 håndfuld parmesan (fintrevet)
  • 3 kviste frisk timian
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Følg opskriften på tærtebunden i linket i ingredienslisten.
  • Imens bunden forbages, skal du lave lange, tynde strimler af gulerod med en skræller.
  • Lav også æggemasse ved at røre æg, fløde/mælk, timian, revet parmesan, fintrevet skal fra citronen og et godt drys salt og peber sammen.
  • Læg strimlerne rundt i kanten og bevæg dig ind mod midten som en spiral. Skift mellem farverne, hvis du bruger forskelligt farvede gulerødder. Du kan evt. slutte af med ruller af strimlerne for en lidt pænere afslutning/midte. Jeg synes, at det var lidt sværere, hvis strimlerne var for lange, så jeg skar nogle af dem over på midten.
  • Hæld æggemassen forsigtigt over og bag tærten ved 175 grader i cirka 35 minutter. Skru evt. ned for varmen, hvis den bliver for mørk på toppen.