Go Back
+ servings
Brownie med mælkechokolade

Brownie med mælkechokolade

Det her er den bedste opskrift på brownie. Jeg laver den normalt med mørk chokolade, men i dag har jeg prøvet med mælkechokolade. En tung, intens og næsten sej brownie med den ikke lige så "bitre" mælkechokolade. Perfekt med ristede hasselnødder og flagesalt.
4.67 fra 6 stemmer
Antal: 10 personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse40 minutter
Køletid4 timer

Ingredienser

  • 220 g mælkechokolade
  • 120 g smør
  • 4 æg
  • 300 g sukker (gerne halv brun farin, halv sukker)
  • 65 g hvedemel
  • ¼ tsk bagepulver
  • 2 spsk kakaopulver
  • 100 g hasselnødder
  • flagesalt

Fremgangsmåde

  • Opvarm ovnen til 170 grader varmluft og rist i hasselnødderne i 8 minutters tid.
  • Smelt smør i en gryde og tag den af varmen. Hak herefter chokoladen groft og lade den smelte sammen med smørret.
  • Nulr skallen af de let afkølede hasselnødderne og hak dem meget groft.
  • Pisk æg og sukker sammen, uden at det bliver for luftigt.
  • Vend forsigtigt chokolade+smør i æggemassen med en dejskraber eller lignende.
  • Sigt mel, kakao og bagepulver i og vend også dét forsigtigt i dejen. Vend til sidst hakkede hasselnødder og 1 god tsk flagesalt i.
  • Kom bagepapir i en ca 22 × 22 cm firkantet form og hæld dejen ned i formen. Drys med lidt ekstra flagesalt.
  • Bag din brownie i cirka 40 minutter – den skal være en smule ubagt i midten. Når du stikker en strikkepind eller lignende i kagen, skal der hænge lidt dej fast på den. Stik gerne i den 5 minutter før, måske den også skal have 5 minutter mere.
  • Afkøl kagen lidt og kom den så på køl i minimum 3-4 timer, til den er blevet gennemkold og har sat sig. Dette kan også sagtens være dagen før.