Go Back
+ servings
Jordbærkage

Jordbærkage

Den bedste opskrift på jordbærkage med mazarinbund, mørk chokolade, vanilje-flødeskum og nye, danske jordbær. En nem og lækker opskrift.
4.80 fra 5 stemmer
Antal: 8 personer
Forberedelse30 minutter
Tilberedelse25 minutter
Køletid3 timer

Ingredienser

Mazarinbund

  • 145 g smør (blødt)
  • 145 g sukker
  • 145 g marcipan
  • 2 æg
  • 40 g hvedemel

Topping

  • 50 g mørk chokolade
  • dl piskefløde
  • 2 spsk græsk yoghurt (jeg brugte 10 %)
  • ¾ tsk vaniljepulver
  • 1 spsk flormelis
  • 1 bakke jordbær (nye danske)

Køkkenudstyr

  • Kageform
  • Elpisker

Fremgangsmåde

Mazarinbund

  • Pisk sukker og smør i en skål i et par minutter, til det er lyst og luftigt.
  • Riv marcipanen groft og pisk det i.
  • Pisk æggene i ét ad gangen, stop så snart dejen samler sig og pisk så melet i.
  • Smør eller spray en tærteform eller lille springform, kom dejen deri og bag ved 175 grader i cirka 25 minutter. Stik en nål i for at sikre dig, at bunden er bagt.
  • Lad den afkøle en times tid på køkkenbordet og smid den så i køleskabet for at blive helt kold.

Topping

  • Når bunden er helt kold, skal du smelte chokoladen over vandbad.
  • Smør det ud over den kolde bund og stil den tilbage på køl i cirka 15 minutter, til chokoladen er stivnet.
  • Lav imens skummet ved at piske fløden til flødeskum sammen med vaniljepulveret.
  • Vend græsk yoghurt og evt. flormelis forsigtigt i med en dejskraber.
  • Fordel vaniljeskummet ovenpå den stivnede chokolade.
  • Skyl jordbær, fjern stilk, halver dem og pynt toppen med dem.