Go Back
+ servings
Cookie kage med brunet smør, hasselnødder og chokolade

Cookie kage med brunet smør, hasselnødder og chokolade

4.65 fra 14 stemmer
Antal: 10 stk
Forberedelse25 minutter
Tilberedelse18 minutter

Ingredienser

  • 150 g smør
  • 80 g sukker
  • 80 g brun farin
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 æg
  • 220 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk flagesalt
  • 100 g chokolade (mælk eller mørk. Vild med choko? Tilføj 50 g mere.)
  • 75 g hasselnødder

Noter

Denne cookie kage kan både opbevares, lukket til, på køkkenbordet eller i køleskabet og holder sig lækker i flere dage. 

Køkkenudstyr

  • Kageform
  • Elpisker
  • Gryde

Fremgangsmåde

  • Rist hasselnødder i ovnen ved 200 grader i cirka 5-8 minutter.
  • Lad dem køle af og nulr derefter skallen af med dine hænder.
  • Smelt imens smørret i en lille gryde. Når det er smeltet, skal du skrue ned på middel-lav varme og lade det simre, til smørret begynder at brune og dufte af nødder. Det kan godt tage 5-10 minutters tid.
  • Pisk sukker, brun farin og vaniljesukker med æg i en skål.
  • Pisk det brunede smør i.
  • Pisk også bagepulver og hvedemel i – det skal bare netop blandes.
  • Hak chokolade og hasselnødder groft og pisk dem hurtigt i dejen sammen med flagesalt. Dette skal også netop bare blandes.
  • Fór en lille form (ca 20 x 20 cm) med bagepapir og tryk cookiedejen ned i.
  • Bag din cookie kage ved 200 grader varmluft i cirka 15-18 minutter (mine fik 18, og jeg ville hellere have givet dem et minut mindre end mere).
  • Kagen skal stadig være blød og vil sætte sig, når den køler af. Men den skal også være lidt ubagt i midten – det er det, der gør den god.