Go Back Email Link
+ servings
Banankage med karamelliserede bananer

Banankage med karamelliserede bananer

Den bedste opskrift på banankage har du her. Den er med karamelliserede bananer og mørk chokolade og er saftig og super lækker med en intens banan/karamelsmag. Jeg har toppet med kaffeglasur af stærk kaffe og flormelis, men det kan også sagtens spises, som den er. Opskriften er til 8-10 personer.
5 fra 5 stemmer
Antal: 8 personer
Forberedelse30 min
Tilberedelse50 min

Ingredienser

  • 200 g smør (stuetemperatur)
  • 100 g sukker
  • 4 bananer (store og godt modne)
  • 100 g brun farin
  • 3 æg
  • 1 dl græsk yoghurt (10 %)
  • 200 g hvedemel
  • ½ tsk fint salt
  • 1 tsk natron
  • 100 g mørk chokolade

Fremgangsmåde

Karamelliserede bananer

  • Start med at smelte 50 g smør på en stor pande. Drys 50 g sukker over.
  • Skræl bananerne, halver dem på langs og kom dem på panden med den flade side nedad.
  • Lad dem karamellisere ved middel-høj varme, til de får farve (det tager nok 4-5 minutter). Vend dem om og giv dem et par minutter på den anden side også.
  • Lad dem afkøle helt og mos dem så.

Banankage

  • Pisk de resterende 150 g (stuetempereret) smør luftigt med brun farin og de resterende 50 g sukker.
  • Pisk æggene i ét ad gangen.
  • Vend græsk yoghurt og de afkølede, moste karamelliserede bananer i med en dejskraber.
  • Sigt hvedemel, salt og natron i og vend det sammen. Hak chokoladen groft og vend også det i.
  • For en rugbrødsform eller springform med bagepapir og hæld dejen i.
  • Bag banankagen ved 170 grader varmluft i cirka 50 minutter. Kom evt. staniol over, hvis den bliver for mørk på toppen inden.
  • Lad kagen køle af, hvis du topper med glasur eller lignende. Ellers smager den også godt lun og kan holde sig frisk et par dage på køl.