Go Back Email Link
+ servings
Chokolademousse med kaffe

Chokolademousse med kaffe og ingefærkaramel på bastogne-kiksebund

En lækker chokoladessert - en chokolademousse i nye klæder med kaffe, ingefærkaramel og brombær på en sprød bastogne-kiksebund.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse40 min
Køletid4 t

Ingredienser

Mousse og bund

  • 6 bastognekiks
  • 30 g smør (blødt )
  • 1 blad husblas
  • 2 æggeblommer (evt. pasteuriserede )
  • 1 spsk sukker
  • 100 g mørk chokolade
  • 1 shot kaffe (stærk, afkølet)
  • 1 dl piskefløde

Karamel

  • 100 g sukker
  • 20 g smør (blødt )
  • 60 ml piskefløde
  • 1 spsk fintrevet ingefær (stor)

Til servering

  • friske brombær
  • ristede hasselnødder

Køkkenudstyr

  • Gryde
  • Minihakker
  • Piskeris

Fremgangsmåde

Mousse og bund

  • Lav bunden ved at blende bastognekiks, så det akkurat er ens smuldr og blend så smør i, til det er blandet og klistret.
  • Pres kiksemassen godt ned i 4 små, runde forme – evt. foret med lagkageplast (desserten kan alternativt laves i små glas).
  • Lav moussen ved at lægge husblas i blød i koldt vand i minimum 5 minutter.
  • Pisk æggeblommer luftige med sukker.
  • Hak chokoladen og smelt den over vandbad, lad det afkøle et par minutter og pisk det så i æggemassen sammen med 1 kaffeshot.
  • Smelt husblas i gryde ved svag varme og pisk det grundigt i chokolademassen.
  • Pisk piskefløden i en anden skål og vend det i moussen.
  • Fyld på forme og stil på køl i minimum 4 timer, gerne natten over.

Karamel

  • Lav karamellen ved at smelte sukker i en gryde ved middelvarme - du må ikke røre i det.
  • Tag gryden af varmen, når sukkeret er opløst og gyldenbrunt og pisk så smørret i.
  • Stil gryden tilbage på varmen og tilsæt fløden under omrøring – pas på det bruser rimelig meget.
  • Lad det koge et par minutter, til karamellen er glat.
  • Tag gryden af varmen, rør friskrevet ingefær i og lad det stå ved stuetemperatur.
  • Når desserten skal spises, skal du befrie kagerne fra formene (med mindre du laver det i glas) og pynte med karamel, hasselnødder og friske brombær.