Go Back
+ servings
marengskage

Marengskage med kokos, mørk chokolade og æbleskum

En lækker og sprød marengskage med sprøde bunde med kokos og mørk chokolade med en frisk flødeskum med æbler i midten. Lidt som bounty marengslagkage.
5 fra 1 stemme
Antal: 8 personer
Forberedelse25 minutter
Tilberedelse45 minutter
Køletid2 timer

Ingredienser

Bunde

  • 1 dl pasteuriserede æggehvider
  • 130 g sukker
  • 50 g kokosmel
  • 1 dl kokosflager (kan erstattes af 20 g kokosmel)
  • 1 tsk eddike
  • 50 g mørk chokolade

Fyld

  • dl piskefløde
  • 1 dl græsk yoghurt (10 %)
  • 2 æbler (store)
  • 1 vaniljestang
  • 2 spsk kakaopulver

Køkkenudstyr

  • Elpisker
  • Rivejern

Fremgangsmåde

  • Start med at lave bundene ved at piske æggehvider stive i en skål.
  • Pisk herefter sukkeret i lidt ad gangen, tilsæt eddiken og pisk så i 2-3 minutter mere, til sukkeret er opløst og marengsen er helt stiv.
  • Hak chokoladen groft og vend det i marengsen sammen med kokosmel og -flager.
  • Smør ud til 2 lige store bunde (fx rektangler, firkanter eller cirkler) i ca. 1,5 cm tykkelse på en bageplade med bagepapir.
  • Bag bundene ved 140 grader over- undervarme i cirka 25 minutter.
  • Sluk ovnen, lad dem stå 20 minutter på eftervarme og stil dem så på køkkenbordet for at køle helt af.
  • Riv æblerne groft.
  • Skrab kornene ud af vaniljestangen.
  • Pisk fløden til flødeskum og vend det med græsk yoghurt, groftrevne æbler og vaniljekorn.
  • Fordel æbleskummet mellem de 2 afkølede bunde og stil kagen på køl et par timer.
  • Lige inden servering kan du sigte en smule god kakao over toppen.