Go Back Email Link
+ servings
Fastelavnsboller med vaniljecreme og citron

Fastelavnsboller med vaniljecreme og citron

Klassiske gammeldags fastelavnsboller med vaniljecreme og citronskal
5 fra 1 stemme
Antal: 15 stk
Forberedelse35 min
Tilberedelse10 min
Hævetid1 t 20 min

Ingredienser

Dej

  • 35 g gær
  • 100 g smør
  • 2 dl mælk
  • 3 spsk sukker
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 1 nip salt
  • 1 æg
  • 450 g hvedemel

Vaniljecreme

  • 4 æggeblommer
  • 2 spsk sukker
  • 2 spsk hvedemel
  • 4 dl mælk
  • 1 vaniljestang
  • 1 citron (øko)

Noter

Tip: Du kan også tilføje en tsk marmelade som fx hindbær, et lille stykke mørk chokolade eller lignende indeni sammen med cremen.

Køkkenudstyr

  • Gryde

Fremgangsmåde

Dej

  • Smelt smør i en gryde.
  • Hæld mælk i og opløs gæren heri, når mælk og smør er lillefingervarmt.
  • Kom det op i en skål og rør kardemomme, sukker, salt og æg i og til sidst melet lidt ad gangen.
  • Ælt dejen igennem et par minutter, til den er smidig og fin. Tilsæt evt et par spsk mel mere, hvis dejen er for klistret.
  • Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i en time.

Vaniljecreme

  • Lav imens vaniljecremen ved at komme alle ingredienser på nær citronskal i en gryde.
  • Varm det op ved middelvarme og konstant omrøring med piskeris, indtil cremen bliver lækker cremet og tykner – vær opmærksom på, at cremen sætter sig en smule mere, når den bliver kold.
  • Tilsæt fintrevet citronskal og lad den køle helt af i køleskabet. Rør en gang imellem.

Samling

  • Rul dejen ud til et par mm tykkelse og skær den i små firkanter.
  • Kom cirka 1 spsk creme i midten af hver firkant.
  • Fold kanterne ind over midten og tryk dem godt sammen. Sørg for at lukke hullerne godt, så fyldet ikke løber ud i ovnen.
  • Lad bollerne efterhæve i 20 minutter under et viskestykke.
  • Bag fastelavnsbollerne i 10-12 minutter ved 180 grader varmluft.
  • Lad bollerne køle helt af og top så med kakao- eller hvid citronglasur og evt. andre toppings.