Go Back Email Link
+ servings
Lucia stjerne med appelsin-marcipanremonce og mandler

Lucia stjerne med appelsin-marcipanremonce og mandler

En flot og fin lucia stjerne med remonce som en anderledes variant end de klassiske lussekatte på Luciadag.
5 fra 2 stemmer
Antal: 8 personer
Forberedelse40 min
Tilberedelse20 min
Hævetid1 t

Ingredienser

Dej

  • 2 dl mælk
  • ¼ g safran
  • 25 g gær
  • 2 æg
  • 3 spsk sukker
  • 1 tsk salt (lille)
  • 500 g hvedemel
  • 75 g smør (blødt )

Fyld

  • 125 g smør (blødt)
  • 100 g sukker
  • 150 g marcipan (groftrevet)
  • 1 vaniljestang ( eller 1/2 tsk ren vaniljepulver)
  • 2 øko appelsiner (skallen)
  • 1 æg
  • ¾ dl mandelsplitter

Køkkenudstyr

  • Kagerulle

Fremgangsmåde

Dej

  • Lun mælken til lillefingervarme.
  • Kom det op i en stor skål (gerne røremaskine) og rør safran og gær ud i den lune mælk.
  • Tilsæt æg, sukker og salt og ælt herefter hvedemelet i lidt ad gangen.
  • Kom til sidst klatter af det bløde smør i og ælt i 5 minutters tid, til du har en lækker og smidig dej.
  • Lad dejen hæve lunt i 30 minutter under et klæde.

Fyld og samling

  • Lav imens remonce ved at flække vaniljestangen, skrabe kornene ud og piske det sammen med smør, sukker, marcipan og fintrevet appelsinskal, til du har en luftig remonce.
  • Del dejen i 4 lige store stykker og rul først et stykke ud til en cirkel på cirka 30 cm i diameter.
  • Placer den på en bageplade med bagepapir og smør med 1/3 af remoncen (undlad at smøre den sidste cm ud til kanten).
  • Rul den næste dejklump ud til samme størrelse, kom den ovenpå remoncen, smør med remonce og fortsæt til du ligger den sidste cirkel af dej på.
  • Der skal være 4 lag dej og IKKE remonce på toppen.
  • Sæt et lille glas i midten af cirklen og skær 4 lige store kvarte af dejen (kl. 3, 6, 9 og 12) kun ind til glasset. Der skal være en lille cirkel i midten, der ikke er skåret igennem.
  • Del nu hver kvart i 4 lige store strimler.
  • Tag to strimler, en i hver hånd, og sno dem modsat, væk fra hinanden (1,5-2 hele gange rundt) og tryk så enderne godt sammen.
  • Forsæt med resten.
  • Lad din stjerne efterhæve i 30 minutter.
  • Pensl stjernen med et pisket æg og drys med mandelsplitter.
  • Bag Lucia stjernen ved 200 grader varmluft i cirka 20 minutter – skru evt. en smule ned undervejs.